af Phil Zimmermann
Det er personligt. Det er privat. Det vedrører ikke andre end dig. Du planlægger måske en politisk kampagne, diskuterer din indkomstskat eller du har en hemmelig affære. Uanset hvilke bevæggrunde du har, vil du ikke have at din elektroniske post (e-post) eller dine fortrolige dokumenter bliver læst af nogen som helst andre. Der er ikke noget forkert i at beskytte sit privatliv. Grundloven beskytter dig.
Måske synes du, at din e-post er så legitim, at kryptering er unødvendig? Du synes måske, at lovlydige medborgere ikke har noget at skjule? Hvorfor skriver du så ikke dine breve på åbne postkort? Hvorfor stiller du så ikke op til narkotika-test uden særlig grund? Hvorfor giver du ikke give politiet tilladelse til at foretage en hus-ransagelse uden dommerkendelse? Forsøger du at gemme noget? Du må være en skummel type eller narko-pusher, hvis du vil gemme din post i kuverter. Eller måske en paranoid nørd. Har lovlydige borgere nogen som helst grund til at at kryptere deres e-post?
Tænk, hvis vi havde et samfund, hvor alle mente, at lovlydige borgere skulle anvende åbne postkort til deres breve. Ville det så være mistænkeligt, hvis en eller anden modig person forsøgte at beskytte sit privatliv ved at benytte kuverter? Måske burde myndighederne åbne hans breve for at kontrollere om han forsøgte at skjule noget? Heldigvis lever vi ikke i et sådanne samfund, fordi alle normalt beskytter deres post med kuverter. Ingen behøver at blive stemplet som afviger, fordi man vil beskytte sit privatliv med en kuvert. Der er sikkerhed i mængden. Tilsvarende ville det være rart, hvis alle rutinemæssigt anvendte kryptering til deres e-post, uskyldig eller ej, så ingen blev mistænkt, fordi de beskyttede deres privatliv ved at kryptere. Tænk på det som en form for solidaritet.
I dag må statsmagten, hvis den vil krænke borgernes privatliv, bruge en betragtelig mængde tid og penge på at opsnappe brevene, dampe kuverterne op og læse dem, eller lytte til telefonsamtaler og evt. skrive dem ned. Denne arbejdskrævende form for overvågning er ikke praktisk mulig i stort omfang. Det kan kun gøres i vigtige sager, hvor det er besværet værd.
Mere og mere af vores private kommunikation overgår til elektroniske kanaler. Elektronisk post udskifter gradvist den konventionelle papir-post. E-post meddelelser er blot alt for lette at aflytte og gennemse for interessante nøgleord. Det kan gøres enkelt, rutinemæssigt, automatisk og i stort omfang. International telex gennemses allerede i stort omfang af NSA (en amerikansk efterretningstjeneste).
Vi bevæger os mod en fremtid, hvor vores land vil have høj-kapacitets fiberkabler på kryds og tværs, og netværk, som forbinder vores allestedsnærværende pc'er. E-post vil blive almindeligt for alle og ikke den nyhed, som det er i dag. Regeringen (USA's) vil beskytte vores e-post med regerings-designede krypterings-protokoller. Sandsynligvis vil mange mennesker være tilfredse med det. Men forhåbentlig vil nogen foretrække egne løsninger.
I et Senats-forslag (266/91) med en række forslag til kriminalitets-bekæmpelse var der skjult foruroligende tiltag. Hvis denne ikke-bindende resolution var blevet til lov, havde det tvunget producenter af sikkert kommunikations-udstyr til at installere bagdøre i deres produkter, så USA's regering kunne få adgang til alle krypterede meddelelser. Forslaget lød:
It is the sense of Congress that providers of electronic communications services and manufacturers of electronic communications service equipment shall insure that communications systems permit the Government to obtain the plain text contents of voice, data, and other communication when appropriately authorized by law.
Dette forslag faldt efter massive protester fra borgerrets- og industri-grupper.
I 1992 blev et forslag fra FBI fremlagt for kongressen. Forslaget gik ud på, at producenter af kommunikationsudstyr skulle indbygge en mulighed for FBI til at foretage en fjernstyret aflytning - fra FBI's kontorer - af alle former for elektronisk kommunikation. Skønt forslaget ikke fik opbakning i kongressen på grund af massive folkelige protester, forsøgte FBI igen i 1994 at introducere det.
Det mest foruroligende er dog det Hvide Hus's helt nye krypto-politik initiativ, som er udviklet af NSA, og som blev præsenteret den 16. april 1993. Hjørnestenen er en krypterings-enhed, kaldet for Clipper-chippen, der indeholder en ny klassificeret krypterings-algoritme udviklet af NSA. Regeringen opmuntrer den private industri til at anvende den i deres sikkerhedsprodukter. AT&T er begyndt at anvende den i deres krypto-telefoner. Pointen er: ved fremstillingen af Clipper indlægges i hver chip en unik nøgle og regeringen beholder en kopi, såkaldte 'escrow-værdier'. For at undgå bekymring lover regeringen, at den kun vil benytte nøglen til at læse din elektroniske kommunikation, når den er lovligt autoriseret hertil. For at gøre Clipper helt effektiv er det næste logiske skridt selvfølgelig at forbyde andre former for kryptering
Hvis beskyttelse af brevhemmeligheden bliver kriminaliseret, vil kun kriminelle kunne beskytte deres privatliv. Efterretningstjenesterne har adgang til effektiv krypterings-teknologi. Det har de store våben- og narkotikahandlere også. Det har leverandører til militæret, oliefirmaer og andre store virksomheder også. Men almindelige mennesker og græsrodsorganisationer har normalt ikke haft adgang til sikker public-key krypterings-teknologi. Før nu.
PGP giver folk mulighed for at tage privatlivets beskyttelse i egne hænder. Der er et voksende socialt behov for det. Derfor skrev jeg PGP.
Oversættelse: Steffen Stripp / 1. Version 25. November 1996, rettelser tilføjet 18. september 1999 af Ole Michaelsen.
Why do you need PGP? by Phil Zimmermann.