October 2009 Archives

2009-10-28

De ringede fra bilforhandleren, og jeg skal hente den nye øse i morgen. Det bliver/er en Renault Scenic II fra 2004, 85.000 km, aircon, vinterdæk, anhængertræk, nysynet, ny tandrem og vandpumpe, for 55.000 dkk inklusiv Combivan'en i bytte.


Posted by ole | Permanent link

2009-10-18

Bil og P-ventil

Fredag var vi i Roskilde og kigge på ny brugt bil - en Renault Scenic II fra 2004, til en fornuftig pris. Men det er godt nok meget plastik-agtigt, sådan en Renault...

Lørdag morgen kl 0830 afgang fra Dykkerborgen til Amager Strandpark hvor det blæste meget med strøm og dønninger, men det var et udmærket dyk, første gang med p-ventil - som jeg dog endnu ikke er i stand til at anvende neddykket. En psykologisk barriere som først skal overvindes.

Søndag kl 11 - Danaturen blev aflyst pga blæst, men Rune og jeg kørte i stedet til Helsingør og tog 45 minutter på Padivraget - strålende solskin og næsten ikke en vind der rørte sig. Og ingen bølger eller strøm. Igen havde min argonflaske tabt luft, og da vi tilbage i klubben skruede ventilen af, var gevindet korroderet. Jeg tvivler på den kan reddes.


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning

2009-10-10

Kulturnat

Alene hjemme! Annedorthe er taget til Jylland for at besøge sin søster, så jeg har passet biksen siden fredag. Om eftermiddagen kom en far og søn forbi for at kigge på Toyotaen, som jeg jo har til salg. De fik en prøvetur og vil kontakte mig. Nu får vi se. Jeg vil gerne sælge privat, da jeg kan tage mere for den, en forhandler skal kunne sælge den videre og lave profit, og vil ikke give så meget. På den anden side vil en forhandler også kunne give mig en bil i bytte, muligvis til en bedre pris. Nu får vi se. Vi vil gerne ha' noget tilsvarende Combivan'en, måske en Renault Scenic, en Toyota Verso, eller en VW Touran eller lignende. Gode forslag er velkomne. Vinduespudseren kom også forbi, så nu kan vi igen se ud. 300 DKK for pudsning udvendigt.

Fredag aften mødtes jeg med x-kollega Jose og nogle af hans tidligere kolleger til Kulturnat 2009. Vi startede i Dansk Designcenter på H.C. Andersens blvd, hvor man bl.a. kunne se el-biler. Rigtig mange argumenter for etc, men ingen pris på hvad sådan en reelt koster at anskaffe. Jeg tror desværre ikke det vil være en mulighed.

Vi spiste på Gammel Strand, og tog så til Christiansborg, hvor vi så Gobeliner (de var ikke særligt kønne), og videre over i Folketinget, hvor vi var på besøg hos socialdemokratiet, venstre, De Radikale, SF, og de konservative. Venstre uddelte frugt - jeg spurgte om det var økologisk, men fik ikke rigtig noget svar. Jeg tvivler. De Radikale tilbød at man kunne udfordre et folketingsmedlem i Wii Tennis, så der så jeg lige min chance, men de viste i stedet bare TV på storskærmen derinde, så det blev ikke til noget. SF serverede økologiske muffins og kaffe, og det var jo pænt af dem. Vi så også folketingssalen hvor jeg vist ikke har været siden 6. klasse eller sådan noget. Der var ufatteligt mange mennesker, og meget varmt, og folk stod i kø op ad trapperne.

Efter Christiansborg cyklede vi til Kødbyen hvor Teaterskolen Teaterbutikken havde arrangeret "Gyser labyrinten "Den røde tråd" med unge meget talentfulde skuespillere, der virkelig kunne holde masken. Det tog lang tid, men var ret underholdende. Men nok mere skræmmende for andre børn, end det var for os, der bare syntes det var lidt morsomt :)

Til sidst til fotoudstilling i en baggård på Vesterbrogade, og så cyklede jeg hjem, ca ved midnatstid.

Her lørdag morgen har jeg sovet længe, spist morgenmad (spejlæg på ristet brød, stikkelsbærmarmelademadder, filterkaffe, og en rødbede-squash-persille-vandmelon-æble-juice på juicemaskinen), og hygget mig med avisen (og den bærbare).


Posted by ole | Permanent link | File under: mad

2009-10-01

Hov, der gik lige nogle uger. Vi var 12 dage i Toscana, og det var dejligt med noget sol og varme og afslapning. Billeder som sædvanligt her.


Posted by ole | Permanent link