June 2009 Archives
2009-06-26
Weekendavisen har jeg altid været glad for, og jeg har abonneret på den tidligere. På http://weekendavisenkampagne.dk/WEA1 kan man prøve Weekendavisen i 13 uger for 36 DKK, og det lyder jo herligt. Men jeg googlede for sjov lige lidt, og fandt så http://www.weekendavisenkampagne.dk/tilbud hvor man får samme avis i lige så lang tid, til kun 23 DKK om ugen :-) Det synes jeg er et lidt bedre tilbud... - når nu man selv kan vælge ;)
E-boks bukker under for greylisting. Tsk tsk tsk.
Jun 26 10:18:20 gustav postfix/smtpd[10459]: connect from ebokssmtp.e-boks.dk[131.165.77.52] Jun 26 10:18:20 gustav postfix/smtpd[10459]: NOQUEUE: reject: RCPT from ebokssmtp.e-boks.dk[131.165.77.52]: 450: Sender address rejected: unverified address: host ebokssmtp.e-boks.dk[131.165.77.52] refused to talk to me: 421 4.3.2 Service not available, closing transmission channel; from= to= proto=ESMTP helo= Jun 26 10:18:20 gustav postfix/smtpd[10459]: disconnect from ebokssmtp.e-boks.dk [131.165.77.52]
2009-06-25
Her til aften var jeg til foredrag med Carsten Graff inde på Cafe Globen, om "at rejse ind i sig selv". Meget passende at afholde sådan et arrangement på en cafe for globetrottere. Der var ulideligt varmt, og mange mennesker, men rigtig spændende foredrag. Og så er han sjov.
2009-06-09
Nådada, Berlingske.dk vil tvinge mig til at se deres reklamer:
Kære bruger Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet. Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på www.berlingske.dk Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website. Med venlig hilsen Berlingske Tidende
Det bliver interessant at følge med i hvordan de vil forholde sig over for dem, der prøver at se deres hjemmeside med en ikke-grafisk webbrowser (fx Lynx) som heller ikke kan se reklamer, eller de blinde, der får sidernes tekstindhold læst op. Eller hvad nu hvis man bare filtrerer reklamerne fra, fordi man har en langsom internetforbindelse og ikke vil hente unødvendigt data hjem? Det næste kunne blive at dem som går på toilettet, eller ud for at lave kaffe, i reklamepauserne på TV, skal betale ekstra i licens... Spændende spændende spændende!
Nåja, man kan også bare installere NoScript, og så lade være med at aktivere javascript for Berlingske. Så virker det igen.