Nådada, Berlingske.dk vil tvinge mig til at se deres reklamer:
Kære bruger Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet. Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på www.berlingske.dk Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website. Med venlig hilsen Berlingske Tidende
Det bliver interessant at følge med i hvordan de vil forholde sig over for dem, der prøver at se deres hjemmeside med en ikke-grafisk webbrowser (fx Lynx) som heller ikke kan se reklamer, eller de blinde, der får sidernes tekstindhold læst op. Eller hvad nu hvis man bare filtrerer reklamerne fra, fordi man har en langsom internetforbindelse og ikke vil hente unødvendigt data hjem? Det næste kunne blive at dem som går på toilettet, eller ud for at lave kaffe, i reklamepauserne på TV, skal betale ekstra i licens... Spændende spændende spændende!
Nåja, man kan også bare installere NoScript, og så lade være med at aktivere javascript for Berlingske. Så virker det igen.