January 2008 Archives

2008-01-31

Jeg mødte sent i morges, og nåede derfor at komme forbi renseriet og indlevere 12 skjorter og en håndfuld servietter til vask og rens og pres. Senere kom Connie og gjorde rent, så lejligheden var pæn og præsentabel da Per og Sven dukkede op kl 18 til thai takeaway og brætspil. Svens Risk! er nyt, og en del er ændret i forhold til den udgave fra midten af halvfemserne jeg har: bl.a. er der nu fire missionskort pr spiller i stigende sværhedsgrad, fx "indtag et territorie ad søvejen", "hav flere armeer end alle andre", "få 20 armeer i forstærkning i een runde" til "hav et territorie på hvert kontinent", hvor man så indløser en mission løbende så snart den er fuldført i spillet - og har vundet når alle fire er klaret. Tildelingen af forstærkninger er heller ikke længere sådan, at man får tre for tre ens infanterister, fem for tre ens kavalerister og så videre, men gradvist øgende, sådan at man først får fire ekstra armeer for tre ens, så otte, så 10, 15, 20 etc op til 60 armeer ekstra ved tre ens risk-kort, til sidst. Man får ikke længere ekstra for at have det territorie, der er afbilledet på ens risk-kort. Forskellene som vi lige skulle vænne os til gjorde det lidt ekstra udfordrende at spille, og virkede som fornuftige tiltag. Det eneste - og enorme - minus ved aftenen var, at Sven lammebankede os. Og derfor bliver han aldrig inviteret igen. Men ellers en god aften ;)

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to show pictures, and it should work

Posted by ole | Permanent link

2008-01-30

Onsdag. Møntvask - 40 grader kulørt, 24 DKK.


Posted by ole | Permanent link

2008-01-22

Der er lige det problem, at det blæser ret meget pt, og de dykkercentre jeg har snakket med, har alle sagt, at jeg skal prøve at checke med dem igen på lørdag, hvor vinden nok har lagt sig... Det er lidt en bet. For at sige det mildt. Men vi har fået shoppet, set byen og området (og gået. Meget.). Niels' konference starter i dag tirsdag, så jeg ligger på stranden og læser, svømmer i pool'en, går i spa, dyrker yoga på hotelværelset, tager karbad, løfter vægte, og løber ture op og ned af stranden. Det skulle være sundt.


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning

2008-01-20

Ole i Florida, dag 2. Turen herover gik problemfrit. 23 USD per næse for at komme fra Tampa lufthavn til hotellet Tradewind Island på St Pete Beach. Det er ganske ok med minibar, køkken, gratis wifi, to store dobbeltsenge, balkon med udsigt over havet, karbad, fitness-center, pools, 14 restauranter, room-service m.m. Billeder her.


Posted by ole | Permanent link

2008-01-17

Uge-status

Lørdag var god: drinks på Umami, spisning på Tapasbaren, og dans på Jazzhouse. Fredag var jeg i Malmø og besøge Niels og Anna, Linus (mine fingre skriver Linux når jeg prøver at skrive Linus ;) og Anton, og deres nyeste skud på stammen: Silas. Mandag og tirsdag havde jeg vagt: natten til tirsdag var hård med 12 opkald, og mest uafbrudt søvn jeg fik var mellem 2340 og 0200. At jeg var småforkølet oveni gjorde det ikke bedre. Tirsdag til onsdag lå jeg så med snotnæse, hoste, og let feber, og nogen må ha' hørt min bøn, for der kom eet kald natten til onsdag, kl 0326. Ellers var der stille! Meget atypisk. Jeg fik sovet, drukket te, set Klovn på DVD (fantastisk morsomt, komedieserie på DR2 med Frank Hvam og Casper Kristensen), og her torsdag morgen lavet mit livs første yoga-session: De fem tibetanere. Dvs, det er sådan set ikke yoga, men menes måske at være grundstammen til det, der senere blev udviklet som yoga. Man kan mene meget om chi-energier og roterende energifelter i kroppen, og det gør jeg også ;) men ingen tvivl om at det er godt for led og muskler om morgenen. Jeg lagde ud med 3 gentagelser af hver af de 5 øvelser. Optimalt set laver man 21 gentagelser af hver af de 5 øvelser, 3 gange om dagen...


Posted by ole | Permanent link | File under: job

2008-01-11

Kursus

Hele ugen har jeg været på kursus hos Global Knowledge ude ved Avedøre. Det er godtnok ikke Københavns mest ophidsende område: industrikvarter, motorveje, vindmølleparker, og så selvfølgelig Dongs Avedøreværket med sine to enorme skorstene der pumper milliarder af dioxiner og kuliltegasser op i atmosfæren i timen... Kursusstedet er dog ret ok, lad mig bare nævne fri kaffe/te, slik, chokolade, frugt, juice/mælk/sodavand/kildevand, pinde-is fra Premier, bordfodbold, airhockey, og ganske udmærket frokostkantine. Morgenmaden i øvrigt også god: samme friskbagte boller som vi havde hos Telia, med ost og marmelade. Mums.

Desværre var det lidt af et mareridt at komme frem og tilbage (jer, der ikke interesserer jer for trafikale forhold - og klager derover, må gerne springe næste afsnit over). Da jeg var på kursus før jul kørte jeg med en kollega fra Christianshavn, og det var nemt, men denne gang var jeg med det offentlige. I går torsdag eksempelvis tog det mig fucking halvanden time fra Amager! bus 5a i myldretiden med 5 km/t til Amagerbro, så metro til Nørreport, hvor jeg lige akkurat ikke nåede A+ der jo ellers stopper ved Friheden station. I stedet linje B til Valby, hvor jeg hoppede på bus 18, men fordi klokken efterhånden nærmede sig ni, kørte den kun til Friheden station, og ikke helt ud til Avedøreholme - så fra Friheden station bus 137 (eller sådan noget) de sidste to kilometer. Puha! Når blot jeg kan undgå at skulle gennem det indre København, går det hurtigt nok. I dag fredag startede jeg på Frederiksberg, og kunne hoppe ind i 18'eren der kørte hele vejen derud - på lidt under 30 minutter.

Nåja, kurset var Sun's Solaris 10 for experienced Unix administrators (SA-225) med Svend Pedersen som instruktør - om ZFS, Zones, SMF, WAN-boot, jumpstart, NFSv4, og DTrace. Faktisk godt kursus, som omhandlede de emner vi interesserede os for og ikke startede med Adam og Eva.

I går var jeg forbi dykkerborgen, hvor jeg fik udleveret nøgle og blev introduceret til alarmsystemet. Det gør, at jeg ikke længere er afhængig af de andre, når jeg vil forbi for at rode med udstyr, eller bare skal fylde gas. Jeg takker ærbødigst for tilliden.


Posted by ole | Permanent link | File under: job, dykning

2008-01-09

Så så man mig lige købe klistermærker ...

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to show pictures, and it should work You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to show pictures, and it should work


Posted by ole | Permanent link

2008-01-08

Far fik repareret begge hjerteklapper her i dag på Skejby sygehus, ved middagstid, og klokken 15:24 ringede mor og fortalte, at operationen var gået godt. Jeg har lige set Drømmespil med Sofie Gråbøl i hovedrollen som gude-datteren der stiger ned på jorden for at lære om menneskenes elendighed. Vi havde vel nok de dårligste pladser man kan forestille sig (men ok, vi købte også først i fredags), og teatret trænger til en opfriskning - eller blot en rengøring! Men opførelsen var der intet i vejen med. Fremragende af alle parter. Går indtil den 27. januar 2008. Skynd jer!

Her til aften klubaften i Aquarius på Østerbro, efterfulgt af den årlige sikkerhedsprøve i Vesterbro Svømmehal. Normalt dykker jeg jo ikke i svømmehallen, jeg svømmer bare, men denne gang krævede det altså at jeg fragtede hele pivtøjet derned - og hjem igen. Jeg blev sidst færdig dernede, og var ved at pille udstyret af, da bademesteren begyndte at slukke lyset i hallen! Jeg er ikke god til at skynde mig med sådan noget. Så hu-hej med bare tæer i skoene ud i bilen (tak fordi nogen gad vente og give mig et lift!) og tilbage til dykkerborgen - og smide tingene ind på tørrerummet. Fik jeg sagt jeg ikke kan lide at være den sidste, og at andre venter på mig? Selve sikkerhedsprøven består af 500 meter svømning, 100 meter rygsvømning, 15 meter svøming på tilbageholdt åndedræt - altsammen noget jeg ikke har problemer med. Så i fuldt udstyr (tørdragt, underdragt, termosokker, vinge, bagplade, regulatorsæt, flaske, kniv, kompas, bottomtimer, ur, smb, 2 spoler, shears, fløjte, wetnotes, HID-lygte, 2 backuplygter, maske - jeg undlod handsker og vådhætte i dagens anledning) almindelig makkeråndning fra den lange slange - også noget jeg mestrer i blinde, men bjærgning af bevidstløs dykker - well, det ser ret nemt ud, men man skal nok øve sig. Jeg havde aldrig prøvet det før. Blev bjærget selv først, og prøvede så at gøre efter, og det var vist lige til øllet. Jeg nåede ikke gennemgang af O2-kufferten, det må blive næste gang.


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning

2008-01-06

I går aftes var der det smukkeste snevejr over København, perfekt til snebolde og snemænd. Men her til morgen var det igen bare koldt dansk efterårsvejr. I sådanne tilfælde savner jeg min kameratelefon.


Posted by ole | Permanent link

2008-01-02

Let sne, og 2 DEG C. Typisk januar - bortset fra at det jo normalt regner, eller i hvertfald sludrer, og ikke sner. Hjertlig velkommen til et fantastisk 2008.


Posted by ole | Permanent link