June 2007 Archives

2007-06-29

Jeg føler lige, at jeg har behov for at dele den her med jer (advarsel: stærke scener). Det er traileren til Kurt Wimmers Equilibrium fra 2002, en af mine favoritfilm, og en film som overraskende nok er temmelig ukendt her i landet.

Så var jeg tilbage på pinden i dag, fredag, og det gik udmærket. Da jeg kom tilbage efter lang weekend forrige mandag, konstaterede en kollega, at jeg lignede "en der ikke havde sovet om natten". Det var dagen før jeg lagde mig syg. Jeg er glad for, at ingen kommenterede hvordan jeg så ud i dag, efter næsten 13 dage med halsbetændelse, under dynen, og ikke anden ernæring indtaget end pamoler i overdosis og kogt vand :-( Godt nok noget af det slemmeste jeg har prøvet i nyere tid. Kan ikke anbefales.


Posted by ole | Permanent link

2007-06-27

Jeg er syg endnu, det er en værre omgang. Tror måske jeg sporede en svag forbedring i aftes, hvor det nu ikke længere gør helt så ondt, når jeg synker. Eller også var det bare på det optimale tidspunkt, efter at jeg havde taget sidste dosis pamoler, at jeg lagde mærke til det.

Flash! Så ser man sådan en nyhed i sit RSS-feed. Hold da op de er aggressive med journalistikken, Ekstra Bladet. Tænk at CIA og Castro ikke er bedste-venner. Noget af en overraskelse. Ja, det er så.


Posted by ole | Permanent link

2007-06-22

Jeg er syg herhjemme i øjeblikket, så det var desværre uden mig, at Thomas, Anders, og gæste-gast Kenneth stak fra Christianshavn i går aftes med kurs mod Helsingør, for at deltage i årets Sjælland Rundt-kapsejlads her fra fredag morgen til søndag aften. De havde stiv modvind og bølgerne lige på hele vejen op langs kysten, men kl 2230 tikkede sms'en ind fra Thomas, at de endelig, men ret våde og trætte, havde Kronborg for bagbord. Så det er jo herligt. Starten gik her kl 11, og ifølge hjemmesiden går turen nordover, dvs med Sjælland for bagbord. Vejret er rimeligt skidt pt, op til kuling styrke og kraftig regn, men det skulle stilne noget af i løbet af dagen iflg DMI. Hvis jeg får det bedre i løbet af weekenden kan jeg evt påmønstre i Korsør eller sådan noget...

Update: Klokken er 2030 fredag aften og skuden er vendt om og på vej hjem. Der var direkte modvind hele vejen fra Gilleleje til Kalundborg, og det gad de tre tøsedrenge simpelthen ikke. Men stadigvæk ny rekord i sejlet distance hjemmefra! Hurra.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2007-06-17

Det er mig til venstre i billedet i den blå/sorte DUI.


Posted by ole | Permanent link

2007-06-13

Det var jo meningen at DPD skulle aflevere min DirZone 18W 9Ah HID canister-lygte i går tirsdag, hvorfor jeg tog en hjemmearbejdsdag. Ved middagstid ringede Post og Telegrafvæsenet på dørtelefonen - I ved, den der nærmest vækker hele boligblokken. Det var såmænd fra dk.tech.gear - mine Checkup Systems tørhandsker, så har de også bare været to måneder undervejs... Nå, men mens jeg ventede på budet fra DPD, kunne jeg jo følge med på deres hjemmeside, hvor langt pakken var nået (man indtaster sit tracking nummer, og ser så status): Essen, Unna, Kolding, Taastrup - og så mod 2300 København S! Men da klokken blev 1650 og jeg ikke havde været udenfor døren hele dagen! begyndte jeg at blive mistænksom, og checkede lige status på hjemmesiden igen, og da jeg reloadede stod der

12.06.2007
16:50    Taastrup (DK)   Retur fra vognmand      DK . 2300 . 0500        33      42 136
Kode/begrebsforklaring
42 = Ingen hjemme, 2. leveringsbesked (NAB2)

Aaaaaaaargh! Jeg ringede til DPD og spurgte til hvorfor den ikke var afleveret, hvorfor de troede jeg ikke var hjemme. Den søde kundeservicemedarbejder kunne forklare at vognmanden selvfølgelig havde været her, havde ringet på flere gange, men at ingen havde svaret. Jeg havde formentlig været på toilettet imens. Såsgudapokker! Sådan noget bringer mit pis i kog, i særdeleshed når jeg jo faktisk har behov for lygten, nu! Aldrig aldrig aldrig mere DPD. Kunne jeg komme og hente pakken på deres depot i Taastrup? Nej, der er ikke selvafhentningsmulighed... Nå, men for at gøre historien kort, lykkedes det dem så i dag, onsdag, at aflevere pakken på Prøvensvej 1 i Brøndby, og så var jeg jo glad... På en skala fra 1 til 10 når den 100 i sejhed, lygten (se fx det her billede). Nu er jeg ved at pakke dimser sammen, og fra i morgen tidlig, torsdag, til og med søndag aften, skal jeg på GUE-F hos Masterdive i Helsingør. De kan forhåbentlig også hjælpe mig med at montere mine tørhandsker...


Posted by ole | Permanent link

2007-06-10

Fredag var jeg på picnic på Vester Hamn, ved Turning Torso, i Malmø - rigtigt godt vejr og god stemning på havnepromanaden. Lørdag først afslapning om bord på Stærkodderen i Chr.havn

efterfulgt af aftensmad etc på Docken ved Nordhavn. Det minder utroligt meget om Halvandet i Københavns Havn, men det er selvfølgelig også et super koncept, så intet under, at andre vil forsøge at gøre kunsten efter. Dog - man giver 50 DKK for at komme ind, og skal så stå i kø 30 minutter for at få noget at spise... Også ufatteligt lange køer for at få en fadøl. Så logistikken skal de arbejde med. På Halvandet tager det også typisk tre kvarter fra man har bestilt og betalt sin mad, til man får den - og den er hundedyr (i forhold til kvantitet og kvalitet), men i det mindste er der gratis adgang (i hvert fald når man ankommer fra vand-siden).


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2007-06-07

Fire nyudgivelser jeg forventer mig meget af.


Posted by ole | Permanent link

2007-06-05

Vågnede ufatteligt tidligt, men snuede nogle timer... for det er fridag i dag! - og hentede den nye bompresenning hos IM Sadelmager i Kastrup. Formedelst 1950 DKK. Så en tur omkring den lokale dykkerpusher og hente et stk Suunto Vyper. Vejret er fint, 22 DEG C, delvist overskyet, fugtigt.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads, dykning

2007-06-03

Nogen skulle jo gøre det, og Thomas kunne vi nemmest undvære, så det var ham, der måtte risikere førligheden og finde sig i at blive hejst til tops, for at fiske storsejlsfaldet ned (og det var vist også hamselv der havde glemt at fastgøre det sidst han sejlede...) og checke lanternerne. Derefter lidt hyggetur rundt i Københavns Havn (klik på billederne for flere billeder):


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2007-06-02


Posted by ole | Permanent link