Hold da op, hvor er der mange mennesker ude at handle i dag. Selv nøjedes jeg med to flasker brut Bollinger og en håndfuld specialøl - indtil jeg blev sendt på specialmission: opdriv så mange frosne calamaris som muligt inden butikkerne lukker kl 17! Jeg skulle forbi Irma i Amagercentret - udsolgt, Mad og Vin i Magasin - udsolgt, Illums frysedesk - udsolgt, men Illums delikatesseafdeling havde to store poser de endnu ikke havde anvendt til, øh, delikatesser, og dem fik jeg lov at købe! Så er nytårsfesten reddet.