Jeg gik glip af to fyringsrunder mens jeg arbejdede i Tyskland, men ellers er det den 6. på 6 år, som firmaet oplever. Tilsyneladende slap vi i IT igen uskadte, forstået på den måde, at ingen herfra blev fyret. Men organisationen vendes på hovedet og der sker en væsentlig omrokering af funktioner og personer, og det kan jo vise sig at være ligeså forstyrende. Vi holder vejret.
Og apropos at holde vejret, så har min forkølelse det bedre: jeg sov igen 12 timer i nat, og var hverken på Pamoler eller Otrivin i dag. Jeg vil tro jeg er helt frisk om et par dage.
Angående mine DCS-lignende symptomer fra i weekenden, så er de ved at fortage sig. Jeg har stadig udslæt/blodudtrækninger på hænderne, og har stadig muskelømhed, men i mindre grad nu. Og feber og snotnæse har ikke så meget med DCS at gøre. Men lidt af en forskrækkelse var det da.