2005-11-10

Der er nu gået en uge siden operationen. Status er, at blodsprængningerne i øjnene næsten er væk, et par dage mere, vil jeg tro. Dagen efter havde jeg supersyn på højre øje, lidt dårligere på venstre øje. Det er nu skiftet, så venstre øje er ret ok, omkring normalt syn, virker det som om, og højre øje noget sløret/tåget. Det bekymrede mig en smule, men iflg talrige hjemmesider om emnet (og der er mange) er det helt normalt, op til endda måneder efter operationen. Det er blot øjet, der heler. Så lang tid håber jeg dog ikke der går. I alt ser jeg lige nu en smule dårligere end jeg gjorde med korrigering, men langt bedre end jeg gjorde uden. Jeg skal til kontrol igen på tirsdag. Jeg drypper flere gange dagligt både med antibiotika og kunstige tårer. Der har ikke været nogen smerter siden dagen efter operationen. Jeg sov kun med "klap" for øjet de første 3 nætter. Dagslys er stadig en smule stærkt, hvorfor jeg bruger solbriller. Om natten er der halo omkring billygter etc, men jeg har ikke problemer med natteblindhed (i hvert fald ikke mere end jeg havde før operationen).


Posted by ole | Permanent link