Ole's online internet presence

Søndag, 22 DEG C. Aftensmad: Pandestegte svinekoteletter.

Så War of the Worlds i aftes i Empire - den var ok, men ikke en film, der vil gå over i historien. Flot skuespil af Dakota Fanning som Rays datter. Glæder mig til the Island med Scarlett Johansson og Ewan McGregor. Fredag så jeg American History X på DVD, for første gang. Jeg vidste ikke noget om filmen, andet end at jeg havde hørt om "kantsten"-scenen. Super god film - fantastisk overbevisende af Edward Norton. AHX burde indgå i pensum mindst på ligefod med the Wave, som vi var tvangsindlagte til at se i folkeskolen.

Jeg har nu telefon igen. En ældre Nokia 3510. Mit gamle nummer virker igen, men jeg har ingen af mine kontakter/telefonnumre...

Så kom jeg hjem. Kl 14. Jeg stod op i morges kl 03, og blev hentet af lufthavnsshuttlebussen kl 0330 - afgang fra Longyearbyen kl 05.05 mod Tromsø. Her 2 timers ventetid, og afgang 0840 mod Oslo, her igen et par timers ventetid, og endelig afgang til København 1215.

Søndag gik vi først ned til Sejlforeningen for at se på mulighederne for at leje en båd, men vi ombestemte os, og tog i stedet en taxa 12 km østpå til Gruve 7 (ca 250 NOK), hvorfra vi så gik en 7 timers tur (og retur) via Breinosaplatauet, over Rieperbræen, op på Foxtoppen (956 m.o.h). Nede ved Gruve 7 løb vi ind i to nordmænd med en udlejningsbil, der gav os et lift tilbage til Gæstehuset 102.

I går gav vi hver 550 NOK for en guidet tur med brævandring (via Sarkofagen og ned over Longyearbræen) etc - fint, og mægtigt lærerigt, fordi vi erfarede at det overhovedet ikke var nødvendigt med en guide. Så mange isbjørne er der heller ikke. I dag købte vi så kort over området (Adventdalen, Spitzbergen, 1:100.000, 85 NOK i Svalbardbutikken), og lejede våben (Mauser, årgang 1940, 7.62 mm full metal jacket, 4-skuds magasin, repeater (dvs der skal tages ladegreb for hvert skud), 1100 NOK i depositum, 150 NOK i leje per dag (-har du skudt med en riffel før? -Ja. -Okay, værsgod. God fornøjelse.)) , og gik så en fin 7-timers tur op, via Sverdruphamaren og Platråberget til Nordenskioldtoppen (1049 m.o.h) - uden problemer. Bortset fra at jeg tabte min mobiltelefon i den sidste elv vi krydsede for at komme tilbage til Longyearbyen. Nedtur. Aftenerne tilbringer vi på de lokale værtshuse - først Kroa, dernæst det lokale SAS-hotel, og nu er vi på vej over på Huset, hvor der efter sigende skulle være super uartig fest i aften. Ifølge Lars' guidebog fra 1985.

Kvart over midnat og solen skinner i øjnene. Øllene er billige og isbjørnene talrige. Ellers er alt ok.

Jeg har ferie i morgen torsdag til og med mandag i næste uge. Kl 0725 flyver jeg fra Kastrup, via Oslo, til Longyearbyen på Svalbard. Tilbage går det mandag morgen kl f...... 0505 (checkin 0435...) via Tromsø, og Oslo. Ankomst Kastrup 11.30. Indkvartering sker (så vidt forstås... de snakker jo norsk) i Gjestehuset 102/Millionærheimen, og mon ikke det vil kunne lade sig gøre at komme på nogle småture rundt i området. Dagsture er relativt dyre - 500 til 1000 NOK, men så er der også, i teorien, veluddannede, stedkendte, og våbenføre guider, der sørger for, at man ikke ender som isbjørneføde, som trods alt er skæbnen for en ikke ubetydelig andel af turisterne...

Opdateringer formentlig lettest via min moblog (find hyperlink andetsteds på denne side).

Halvanden times vægttræning med Brian i SATS på Englandsvej: Inclined dumbbell bench press, one arm triceps cable pull, siddende lever bench press, lateral curly barbell triceps press.

5 km i 25 DEG C langs stranden efter arbejde.

SATS på Englandsvej med Brian.

10 baner i Islandsbrygge havnebassin, brunch på Aristo. Relativt dyrt til prisen (99 DKK for brunch, 24 DKK for en mini stempelkaffe) - men pæne lokaler, nydeligt toilet, kompetent betjening.

Aftensmad på Tapasbaren i Dronningens Tværgade. 648 DKK for 10 tapas og 4 store fadøl.

SATS med Brian: første gang i 2 uger. Av.

Knap 30 DEG C. Løb en god 5'er langs stranden efter arbejde. De har lukket vand ind i lagunen.

Fredag morgen stod vi op kl 0630 og hoppede i en taxi sammen med en israelsk dykker, der også skulle tilbage til Tel Aviv. Vi endte med at give 240 E.P samlet for turen tilbage til Taba. Vi stod først i køen, og vagterne havde ikke andet at lave men alligevel formåede de at opholde os i 40 minutter med spørgsmål om hvad vi havde lavet i Egypten og hvad vi skulle i Israel og hvorvidt vi havde planlagt nogle terrorhandlinger... Vi nåede bussen kl 10 i stedet for kl 11 i Eilat, og var således i Tel Aviv allerede ved 15-tiden. Einav var ude at shoppe eller sådan noget, så Thomas og jeg fordrev tiden på en cafe i centrum ved stranden for enden af Gordon's Street. Vi prøvede først at få en taxa til at køre os derud på taxameter, men de ville hellere gøre det for en fast pris på 50 NIS - de må være sindsyge. I minibus sammen med 5-6 andre kostede det 5 NIS per person.

Sen eftermiddag og aften tilbragte vi igen på Om Beach - hvor også Mor dukkede op. Thomas prøvede at snorkle med solbriller på - dem er der nok en lille israelsk dreng der render rundt med nu. Ved 21-tiden kørte vi ud til Einav i en forstad til Tel Aviv, checkede mail, så tv, spiste pasta og tomatsovs, gik i jacuzzi, hilste på hendes forældre. Vi så også det beskyttelsesrum familien søgte tilflugt i under den første golfkrig, og deres gasmasker. Da var hun 8 år gammel.

Ved midnatstid kørte vi tilbage til Tel Aviv, for at mødes med nogle andre af hendes veninder på en ny natklub. Trafikken i Tel Aviv er sindsyg, virkelig sindsyg. Vi foreslog at begynde at cykle i stedet for, men det passer ind i de færreste unge israeleres livsstil... Så vi kom for sent til at kunne udnytte vores VIP-status, og det hjalp ikke meget at vi viftede med vores danske pas og mumlede noget om 'Royalty'. Vi endte derfor i køen foran klubben sammen med 50-60 andre håbefulde wannabes. Det bekymrede mig en smule - at stå i kø foran en populær natklub i Tel Aviv en lørdag aften. Men så vidt jeg ved, er der ikke sket noget i nogle måneder nu, og måske lige i de her dage, er der mere sikkert i Tel Aviv end fx i London, Rom, eller København. Til sidst gav vi op, og kørte til Jar Bar (igen) (ved Om Beach), hvor også de andre dukkede op. Vi var hjemme igen ved 03-tiden.

Lørdag stod vi op kl 11 til stor familiebrunch: 3 af de 4 søskende, forældrene, den ene brors kone og 2 børn og en tidligere studiekammerat fra USA, faderens barndomsven og dennes kone, og os to blege danskere. Traditionel yeminitisk-jødisk brunch: noget butterdejagtigt bagværk som man spiser med mosede, kogte og ovnbagte æg (dvs kogte æg, der efterfølgende bages i ovnen) og tomatsovs, og salat... god bund, smagte fortrinligt, efterfulgt af vandmelon og chokolader og isafkølet chili-vodka...

Jeg blev kørt til Ben Gurion kl 14, terminal 3, Austrian Airlines, G-floor, kom igennem Security relativt hurtigt (jeg sagde at jeg var på forretningsrejse, havde været der et år, ikke havde pakket min kuffert selv, og havde 100-vis af gaver med fra arabere jeg havde mødt i Egypten...), og fløj så problemfrit via Wien til København, hvor jeg landede ved 22-tiden. Og på mandag skal jeg arbejde igen. Jeg ville gerne have haft en ekstra dag dernede, for her i eftermiddags skulle de alle sammen til pool-party hos en af hendes veninder. Men det må blive en anden gang.

Mine forventninger var skeptiske. Men det gav et helt andet indtryk at møde både israelere og arabere under helt almindelige forhold, end det man får fra medierne i Danmark. Og det gjorde tingene 10 gange lettere at vi kendte nogen dernede i forvejen, som både havde tid og lyst til at lege turistguide, ordne praktiske ting som billetbestilling og køre os (vi ville være blevet slået ihjel i Tel Avivs trafik). Og vi fik set et - omend velstillet - israelsk hjem indefra. Der vil jeg gerne ned igen.

Sikkerhedsopbuddet i Israel er naturligvis konstant højt: Hverken i Tel Aviv eller Eilat kunne man gå ind i butikker uden at skulle igennem en metaldetektor og have sin håndtaske/rygsæk/bærepose kigget igennem. Alle cafeer og barer havde bevæbnede vagter ved indgangen. Og det vrimlede med uniformerede og civilklædte unge mennesker med automatvåben over skulderen. Dem vi snakkede med sagde at de havde vænnet sig til det, og de ikke havde problemer med det: det er selvfølgelig heller ikke for sjov at de har indført de metoder. Men for os virkede stadig ret anderledes.

4 dyk i Dahab blev det til. Taxichaufføren satte os af uden for døren til Mohamed Ali Village - og vi fik tildelt et ok værelse med to senge, aircon, badeværelse med bruser for 80 E.P per nat inklusive morgenmad (og chaufføren fik sin kommission). Det tilhørende dykkercenter - Club-Red virkede fornuftigt, men priserne var dog en smule stejle, i sær i betragtning af at der er så mange andre dykkercentre i området. Vi fik et tilbud på 78 EUR for 4 dyk (guidet, to dage, inkl udstyr), men gik så over til naboen, der tilbød det samme for 60 EUR... Det fortalte Thomas folkene hos Club Red - og selvom de startede med at spille 'we don't negotiate!' - blev de dog bløde til sidst ;-) For at være fair vil jeg ikke nævne den pris vi endte på - blot sige, at det godt kan betale sig at forhandle - specielt i lavsæssonen, hvor det virkeligt er købers marked. Onsdag fik vi udleveret udstyr, og hoppede så op i en pickup, der kørte os ca 5 km syd for Dahab, hvor vi lavede to dyk - et på Um Siid (32 meter, 40 minutter) og et på Golden Block, som er to store klippeformationer, med mange fisk, men desværre ret døde koraller. Mellem dykkene hængte vi ud i en oaseagtig minilandsby. Golden Block skulle have været et drift-dyk, dvs hvor man blot lader sig føre med stømmen, men der var ikke super meget strøm, så vi måtte selv hjælpe til. Jeg er normalt ikke supersparsomlig med luften, og kom ned på 100 bar ret hurtigt, og da vores divemaster ikke mente der var grund til at gøre dykket hurtigere end han først havde planlagt, fik jeg lov at låne hans reserveregulator de sidste 15 minutter. Og han havde stadig 90 bar tilbage da vi gik op, efter i alt 50 minutter med maks dybde på 23 meter. Men han var sikkert også egyptisk navy seal eller tilsvarende i sin tidligere karriere...

Torsdag startede vi kl 0955 i the Canyon - lidt nord for Dahab. Cirka 20 meter ude gik vi ned på 18 meter, hvor der så var et hul i havbunden. Her lod vi os så synke yderligere 15 meter ned - hullet havde diameter på 2,5 meter. Og mødtes så på en lille afsats, hvor kløften fortsatte til højre ned til 52 meter og en diameter på lidt over 1 meter - som ville have været ubehagelig at prøve at komme ud igennem! Og til venstre op igennem en anden "brønd", cirka halvanden meter i diameter, men snæver nok til at man måtte kravle det sidste stykke. Ikke for folk med klaustrofobi! Maks dybde 31,5 meter, bundtid 36 minutter. Efter et par timer med the-drikning og afslapning i en anden oase, tog vi til the Bells. Det var ret vildt. Langs stranden skal man 5 meter ud over et koralrev - så bliver der bundløst! Vi gik i lidt oppe til venstre, og dykkede så direkte ned igennem et 29 meter dybt rør og kom ud på ydersiden af den her mur - hvorfra man altså ikke kan se bunden. Væggen fortsætter simpelthen ned. Så svømmede vi langs muren en halv times tid, før vi gik op over den, og afsluttede dykket. I stedet for at gå over den, er der også et hul på 65 meters dybde man kan komme igennem, og komme ud på indersiden af muren. Det er der en del der har prøvet, men utallige gravstene på stranden vidnede om at ikke alle er sluppet heldigt fra den manøvre. Helt vildt dyk - fantastisk oplevelse.

Ok, kort update. Ankom til Tel Aviv loerdag eftermiddag og blev samlet op af 2 x Einav - som Thomas kender fra nogle skiferier. Vi brugte aftenen paa Tel Avivs ekstraordinaere gode strand (Om Beach)- naesten umuligt at tro paa deres insisteren paa at den er naturlig og ikke kunstig anlagt. Kl 0030 tog vi bussen til Eilat, hvor vi ankom ved 5-tiden soendag morgen. Her blev vi straks indfanget af en room shark, og endte saa paa et lummert vaerelse 2 km oppe ad en stejl vej - langt vaek fra stranden. Vi gik en tur med det samme, og gik saa tilbage for at sove - til ved 10-tiden næste morgen. Syd for Eilat-by fandt vi Coral Beach (5 minutter i taxi, 20 NIS) med alle dykkercentrene. Vi snakkede først med Red Sea Sports Club, men deres priser var ret meget i overkanten. På den anden side af gaden fandt vi Aqualine, som virkede fornuftige - desvaerre kom vi for sent til at kunne komme ud at dykke samme dag. Så vi snorklede og drak oel nogle timer. Mandag mødte vi så kl 9 og lavede vi to dyk - en divemaster og Thomas og jeg. Eet på Moses Rock og et på the Cave der ikke var vildt meget huleagtig, men dog en gennemsvømning af en klippeformation - interessant og mange flotte koraller og fisk at se på. Tirsdag endnu to - det foerste paa en missilkrydser paa 24 meters dybde. Ret fantastisk. Ind igenem lastrummet, igennem korridorer og op ad andre luger. Thomas havde hovedpine herefter (uh uh...) så vi lavede et sidste dyk på the Moses Rock igen, uden ham. Ved 15-tiden tog vi en taxi til Taba - som er grænsen til Egypten. Det tog os cirka en time at komme igennem kontrollen, og så lidt irritation over at skulle slås med 5-10 forskellige folk der meget gerne ville tage alle vores penge for at køre os til Dahab. Vi endte med at køre med i et rugbrød til 100 egyptisk pund per person. Det tog ca 2 timer. Der er ikke meget autentiske egyptisk stemning over Dahab, det er som turistfaelder/paradis andre sydlandske steder, naar de er vaerst. Men dykkerstederne skulle vaere helt fantastiske. 10 gange bedre end i Eilat - sagde selv vores israelske divemaster. Det kigger vi paa i morgen. Man kan ikke koebe oel. Hm. Temperaturen er ca 40 grader, i gaar op at runde 46. Vandet er ca 24 grader varmt.

Stay tuned.

De siger at det gode vejr er ovre i denne omgang. Så er det jo heldigt at jeg tager 8 dage sydpå. Er tilbage 9. juli.