Sun Jul 15 16:01:21 CEST 2012

våd weekend

Det var skisme en god weekend. Vejret var ikke helt sommerligt, men jeg var overmådelig heldig og undgik regnbygerne. Lørdag formiddag kl 1030 sejlede jeg ud i Stærkodderen med Per, Trine, og Katrine, kurs mod Flakfortet. Den nye motor spandt som en symaskine, og da vi satte sejl i Øresund, var vinden frisk fra syd - hvilket gav en god halvvind hele vejen ud og tilbage igen, marchhastighed ca 5-6 knob.

Søndag kørte jeg med Rune, Per, og Karsten, fra dykkerborgen også kl 1030 - egentligt ville vi ha' været i Helsingør, men det havde jeg ikke benzin nok til, og jeg nægter at give over 13 kroner pr liter... Så vi rullede til Lynettehavnen på Refshaleøen, og havde et rigtigt fint dyk, bundtid knap 60 minutter, 5 meter sigtbarhed, 16-19 grader celsius, maksdybde 8 meter. Hjemme i borgen til skylning og vedligeholdelse af udstyr kl 1430, og hjemme på Frederiksberg 1530.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads, dykning