February 2011 Archives

Sun Feb 27 12:27:29 CET 2011

Nye evner

En kort status (og igen en erkendelse af at de sociale medier skubber weblogserne i baggrunden, desværre) på Arthurs nuværende niveau: Han har fået sin 9. tand, højre hjørnetand i overmunden. Den har så også cirka været 3 måneder undervejs. Han kravler fint nu, men veksler ca fifty-fifty mellem det, og så kommando-kravl/kryb. Han går - nærmest løber - med gåvågnen, og er mægtig stolt. I går turde han gå for første gang, bare med en af os holdende ham i den ene hånd (det plejer at skulle være i begge hænder). Og han kan også godt stå alene, uden støtte, nogen sekunder, så længe han ikke selv opdager det. Han snakker enormt meget, men ikke nogen ord vi forstår endnu. Til gengæld kan han baby-tegn for rigtig mange af ordene i "Kai-filmen" (Mango Films "Tal med Tegn") - se film, spise, bamse, køre bil, lege, spise, i bad (Hurrraaaa! Manner, manner manner!) etc etc. Det er mægtig morsomt.

Status slut. Ole out.


Posted by ole | Permanent link | File under: arthur

Wed Feb 2 09:51:02 CET 2011

1 aar gammel

Tirsdag den 25. januar 2011 fyldte vores lille dreng så det famøse 1 år! Han valgte dog at starte dagen med let feber, så vi holdt ham hjemme fra vuggestuen. Og jeg kunne tage en halv "barns første sygedag". Det var hyggeligt,vi åbnede lidt gaver, læste fødselsdagskort, så film og den slags.

Lørdag den 29. januar 2011 havde vi så inviteret til stor fest - begge hold bedsteforældre, og Jeppe og Celia, kom forbi til hjemmebagte boller og Othello lagkage fra Lagkagehuset. Vi sendte Jeppe og Celia hjem inden spisetid, og farmor og farfar efter middagen. Mormor og morfar var jo kommet langvejs fra, og overnattede til søndag formiddag. Arthur var i sit es, han fik mange gode gaver, og alle havde nogle rigtig gode timer.


Posted by ole | Permanent link | File under: familie, venner, arthur, fest