Tirsdag den 25. januar 2011 fyldte vores lille dreng så det famøse 1 år! Han valgte dog at starte dagen med let feber, så vi holdt ham hjemme fra vuggestuen. Og jeg kunne tage en halv "barns første sygedag". Det var hyggeligt,vi åbnede lidt gaver, læste fødselsdagskort, så film og den slags.
Lørdag den 29. januar 2011 havde vi så inviteret til stor fest - begge hold bedsteforældre, og Jeppe og Celia, kom forbi til hjemmebagte boller og Othello lagkage fra Lagkagehuset. Vi sendte Jeppe og Celia hjem inden spisetid, og farmor og farfar efter middagen. Mormor og morfar var jo kommet langvejs fra, og overnattede til søndag formiddag. Arthur var i sit es, han fik mange gode gaver, og alle havde nogle rigtig gode timer.