November 2010 Archives

Tue Nov 9 21:16:22 CET 2010

statusopdatering

Nå, jeg må hellere lige opdatere her. Jeg har nu været på barsel i over en måned, og det går strygende. Jeg nyder det meget, og tænker faktisk ikke på jobbet. Arthur er sjov og sød, og meget nem. Han kan lave en form for kommandokravl nu, men gider ikke mere end ca et par meter, med mindre han er MEGET motiveret, fx hvis der er udsigt til at komme over til kattens madskål, eller en laptop eller mobiltelefon eller tv-fjernbetjeningen. Vi går stadigvæk til svømning, går ture, ser film, læser bøger, og jeg tager ham med rundt, når jeg skal et eller andet. Det fungerer super. Han er ca 80 cm høj og vejer lidt over 10 kg. Han er blevet kræsen, og det er lidt en omvæltning, for han plejede at spise ALT hvad vi serverede, med stort velbehag. Nu vender han hovedet væk bare han får øje på noget der ikke lige er banan, havregrød, eller den slags. Det giver selvfølgelig lidt udfordringer. Han sover fint om natten, vi putter ham ved 1930-tiden, og han sover mere eller mindre uafbrudt til næste morgen ved 0630-0730-tiden. Han har pt 3 tænder, der er ude, men man kan skimte 2-3 stykker mere i overmunden, der er lige ved at bryde igennem. Slut på opdatering. Ole out.


Posted by ole | Permanent link | File under: arthur