August 2010 Archives
Tue Aug 17 08:45:04 CEST 2010
DHL
Der i øvrigt DHL-stafet den 1. september, så jeg tyvstartede træningen i går med 2 runder i Frederiksberg have, 11 minutter og 10 minutter. Jeg ved ikke lige hvor langt der er, nok noget under 5 km. Jeg regner med at det først er i morgen, at jeg ikke længere vil kunne gå pga smerterne.
Update: Ifølge Iforms ruteplanner er der 2.08 km rundt, dvs jeg løb 4.16 km på 21 minutter. Det giver 25.2 minutter på 5 km. Men det var jo også kun hyggeløb. Jeg graver mig ned, hvis jeg ikke kommer under 25 minutter til selve DHL.
Tue Aug 17 08:30:22 CEST 2010
Regnvejr
Det har regnet pænt meget i Danmark de sidste par uger, og da jeg jo altid cykler til arbejde, har jeg også noget kvalitetsregntøj, og gummistøvler. Så det er godt klædt på, at jeg har kæmpet mig til og fra arbejde, på havelågen (for jeg vil jo ikke gøre den nye cykel våd), de fleste dage, i øjeblikket. Bortset fra at det altid er holdt op med at regne, lige når jeg er taget afsted om morgenen, og er lummervarmt og tørvejr, når jeg cykler hjem igen om eftermiddagen! Så jeg kampsveder!
Nå, men her til morgen storregnede det også der lidt i 7, og jeg var egentlig på vej til at itrække overlevelsesudstyret igen, da jeg skævede til vejrudsigten - aftagende fra ved 9-tiden. Hmmm. Så jeg trak tiden, og kl lidt over 8 dryppede det faktisk kun. Så jeg droppede gummistøvler, regnjakke, ekstratrøje, og pakkede den nye cykel ud, fra kælderen (monterede dog bagskærm, you never know) og racede glad afsted af Peter Bangs Vej. Og så gik himmel og hav i eet. Øv. Jeg har lånt en tshirt af en kollega og lavet tørresnor fra reolen hen til vinduet, og forhåbentlig pådrager jeg mig ikke en forkølelse. Og cyklen skal nok alligevel vaskes snart.
Sun Aug 8 20:06:11 CEST 2010
bryllupsfest
Lørdag/søndag har vi været i Hundested til Jeppe og Sonias bryllupsfest, sammen med 140 andre. Det var et rigtig hyggeligt arrangement med god mad og masser af underholdning og sjov for alle aldre. Arthur tog det pænt, at sove et fremmed sted, men der var nok ret mange indtryk - plus at han jo har ondt for tænder (nummer to brød igennem i forgårs), så han har været noget pylret i dag.
Ovenboen besluttede i øvrigt i dag at højtryksspule sine havemøbler og altan, han tænkte at det jo regnede i forvejen, og så gik det nok. Vores terrasse ligner noget der er løgn, havemøblerne er fuldstændigt svinede til, og der er blomster/græsaffald overalt. Han nåede kun at gøre barnevognen halvvåd inden vi fangede hans opmærksomhed og fik ham til at indse at han nok havde glemt at tænke sig om. Sådan en klaphat. Han syntes også det var et rigtig godt spørgmål, hvem der skulle gøres vores terrasse ren...
Her er i øvrigt en frisk filmsekvens med ham, lille-A: