Og igen i dag. Jeg stod op kl 7, var i Helsingør 9:15, og sejlede med Nikos dykkertaxa.dk til "Holmen 6" lidt nord for Kullen. Vandet var næsten spejlblankt, og solen stod højt på en skyfri himmel, men vandet var koldt - 5 DEG C - og sigtbarheden knap 1 meter. Rimeligt ærgeligt på noget, der ellers lignede et flot skibsvrag, men vi så intet! Og godt Rune havde et linehjul med. Bundtid ca 40 minutter, maks dybde 25 meter. Ingen var oplagte til et dyk nummer 2 samme sted, så vi sejlede ind til selve Kullen, og spiste frokost og spenderede overfladeintervallet på klipperne. Og så knap 3 kvarters "salat-dyk" på lavt vand i god sigt, og 7 graders varme, mellem klippesiderne. I Helsingør kl 16, tilbage i dykkerborgen kl 17, og hjemme på Frb kl 18.
