Forældrene på besøg her, torsdag til søndag. De er nu nemme at have med at gøre, selvom vi er uenige om fundamentale ting, såsom hvorvidt man anretter morgenmaden i køkkenet, eller ved spisebordet og om man må samle opvask sammen til senere, eller skal klare hver teske, øjeblikkeligt efter den er brugt...
Kl 19 stillede jeg op i Skt Annæ-gade til et hårdt og brutalt slag Risk!, hvor jeg med sikker hånd genoprettede verdensfreden og udryddede de lilla - og vandt spillet. Lars havde isoleret sig selv i Australien, Servio var travlt beskæftiget med at forsvare sig mod Justin og Marie - og ja, Marie opfattede så ikke hvad der skete, da jeg pludselig fik 14 tropper ind som forstærkning i Ægypten, og kunne feje hende af kortet... Tilbehør var varieret thai take-away fra den lokale.
