2006-10-31

Det danske vejr er ikke specielt rart på den her tid af året, så i et øjebliks uopmærksomhed, er jeg kommet til at bestille 10 dages dykkerferie i Mexico, Playa del Carmen, fra den 12. til 22. november, 2006. Jeps, om 11 dage. Det er igennem CCtravel, der har denne beskrivelse af rejsen - bortset fra, at jeg jo altså ikke vil rende og se på pyramider og mexikanske potter fra det 18. århundrede - jeg vil dykke. Og der tror jeg at Dive Mike er et godt valg. Vejret i Playa er pt 30 DEG C og fugtigt.

Så der kom den her email rundt i går, indkaldelse til ekstraordinært informationsmøde i kantinen kl 9 tirsdag morgen.... Ingen agenda. Haha. Med oktober 2005 i frisk hukommelse, var det måske også ved at være på tide: Ingen rigtig jul uden en fyringsrunde! Og her til morgen blev det så annonceret - på det interne web: "CEO letter: Best result ever - we made it happen!" og konsekvensen heraf: Telia Danmark: Hver niende ansat skal ud. Hahahaha vi er rørt til tårer. Kollega Michael benyttede lejligheden til at sige op, han starter hos Novo Nordisk IT 1. december.

Vejret er ret skidt, 12 DEG C, tåge, småregn.


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning