January 2012 Archives
Sat Jan 28 20:42:22 CET 2012
Happy B-day!
Så blev Arthur 2 år gammel! I onsdags faktisk, men vi holdt fest for ham i dag lørdag, med gæster og gaver og kage og ballonner og hele pivtøjet! Kl 14 dukkede flg op: Farmor, farfar, mormor, morfar, grandonkel David, grandtante Birgitta, grandfætter William (på halvandet år), Jeppe, Sonia, og Celia på 2 år. Og Annedorthe og mig, selvfølgelig. Jeg havde bagt boller, og vi fik Othellolagkage fra Lagkagehuset, kakaomælk, frugt, vindruer, rosinpakker ...
Dagens høst:
- Mundharmonika fra David, Birgitta, og William
- Hape e-truck (eco design) fra Jeppe, Sonia, og Celia
- Kokua løbecykel fra farmor og farfar
- Det lille lokomotiv, af Ib Spang Olsen, fra onkel Jes, tante Gitte, og kusine Asta i New Zealand
- Cirkeline-puslespil, islændersweater, malebog, 200 dkk, fra mormor og morfar
- Rasmusklump-spil, Willi-bøger, billedbog om tog, malebog, fra Annedorthe og mig
Tror jeg nok... har jeg glemt noget?
Arthur og Celia og William legede rigtigt godt sammen, det var en fornøjelse at se.
Sun Jan 22 13:31:29 CET 2012
1-2-3 dyk!
Søndag sov vi til kl 8, spiste havregrød med brombær (mmmmmm!) og kørte så ind til DGI-byen for at gå i svømmehallen. Arthur elsker det! Med svømmevinger på kan han faktisk flyde selv, og når han tilmed sparker med benene, ja så kommer han sådan set fremad. Helt kønt er det dog ikke ;) Desværre er de fortsat ved at renovere, så herreomklædningen var rykket op i kurbadsomklædningen, som jo slet ikke er gearet til 250 fædre med småbørn. Det var lettere kaotisk.
Sat Jan 21 21:36:35 CET 2012
Teater
Lørdag formiddag kørte jeg med Arthur til Hillerød, hvor vi samlede farmor op, og kørte så ind til Keddelhallen ved biblioteket, hvor vi så Stjernekuffertens "lille Peter Edderkop"-forestilling, for børn. 35 minutter. Det faldt i knægtens smag. I mellemtiden var det blevet pænt slemt snevejr, men det forhindrede os ikke i at køre forbi cykelhandleren og hente en af Arthurs fødselsdagsgaver. Så hjem til farmor og farfar og spise frokost og sove eftermiddagslur (15 til 17!), så aftensmad. Hjemme på Frb kl ca 20, i bad og i seng kl 21.