December 2011 Archives
Thu Dec 29 20:35:43 CET 2011
dagens aktiviteter, dagens mad
Arthur og jeg var på Zoologisk Museum, der har vi været en del gange, og han synes det er hysterisk morsomt at storme rundt på gangene, ofte så hurtigt at hans arme flagrer bagefter ham :-)
Så kørte vi hjem og fik frokost, var ude at sparke bold og lege i gården, og til aften kom Annedorthe og lavede fiskefrikadeller til os. Mums.
I går var vi i øvrigt på Nationalmuseet, i forgårs på biblioteket, dagen før i Zoologisk Have. Og i morgen regner jeg med, at vi tager i svømmehallen. Det bliver en kold tyrker for Arthur at komme tilbage i vuggeren på mandag...
Mon Dec 26 21:34:59 CET 2011
dagens ret
Løse ris, ærte-brocholli-puré, og svinekød i tern i indisk-krydderblanding. Arthur var mest til de løse ris.
Mon Dec 26 21:30:16 CET 2011
julen 2011
Julen 2011 forløb fredeligt hos Ruth og Keld i Hillerød. Dem, Annedorthe, Arthur, og undertegnede. Arthur er jo knap 2 år, og han ved ikke helt hvad julen går ud på endnu, de der nisser var lidt underlige, og ikke noget han helt kunne gå i selvsving over, men jeg tror han syntes det hele var hyggeligt, og han var pænt hurtig til at gennemskue hvordan man åbner gaver... Vi lod ham sove deroppe, så han slap for at skulle blive hevet ind og ud af bilen sovende, men han var godtnok en smule svær at putte: kl 23 lykkedes det endelig, og Annedorthe jeg kørte så hjem lidt over midnat. Søndag kørte vi så til Hillerød igen, netop som han var vågnet af sin middagslur, og hyggede igen med ham og Ruth og Keld - og kørte så alle 3 hjem efter aftensmaden.
I dag mandag er det jo 2. juledag, og helligdag. Vi var i Zoologisk have, hvilket jo altid er et hit. Og ellers bare hygge herhjemme og lege med julegaverne og spise og sove og putte og se en film eller otte...
Apropos film. Arthur ser en del TV. Ikke TV-programmer, men film. Jeg har vel 50 afsnit af Rasmus Klump, 20 Postmand Per, noget Cirkeline, Thomas Tog, Alfons Åberg m.v. Men Arthur er nu blevet for gammel til børnefilm. Han vil se dokumentarfilm. Om tog! Rigtige tog. Hidtil har favoritten været Thomas Tog, men nu vil han kun se den film, 10 minutters varighed, fra de schweiziske bjerge med et damplokomotiv, som jeg har fundet på og downloadet fra youtube. Intet andet er godt. Egentligt vil jeg hellere ha' at han interesserer sig for sejlsport eller dykning - jeg må prøve at finde nogle film om de emner, og introducere til ham ...