March 2009 Archives

2009-03-20

Jeg kunne gå lidt tidligere i dag, fredag, og da vejret var godt, gav jeg den gas derhjemme: hente og rengøre havemøbler, og udpakning og rengøring af grillen! Og her til aften kunne vi så skyde grill-sæsonen i gang med stegte kyllinglår med salat til! Og vi er kun i marts måned!


Posted by ole | Permanent link

2009-03-18

Sikkerhedsproeve

Jeg kom forbi Vesterbro Svømmehal i aftes, med henblik på at aflægge og bestå Aquarius' årlige sikkerhedsprøve: Svømning 500 meter, rygsvømning 100 meter, 15 meter undervandssvømning med tilbageholdt åndedræt, livredning af bevidstlys dykker, makkerånding, og gennemgang af klubbens ilt-kuffert. Jeg nåede det hele, bortset fra gennemgang af ilt-kufferten, hvor der var kø. Det må blive på næste tirsdag. Vejret er rigtig fint pt, cirka 10 DEG C og solskin, men ret blæsende.

Posted by ole | Permanent link | File under: dykning

2009-03-08

Det er søndag og endte med at blive solskin, sidst på eftermiddagen. Ellers regn og blæst fra morgenstunden. Jeg har været hos Gert og Inga i Lyngby til fætter-kusine-brunch: Inga tryllede med en lækker nyfortolkning af brunch-temaet. Så har jeg haft - og har stadig - tilkaldevagt fredag, lørdag, søndag. Slutter mandag morgen kl 8. I nat var lidt slem, fik først sovet sammenhængende fra kl 0315 cirka - og blev vækket igen ca halv-ti. Jeg havde en ret dårlig uge hvad angår arbejdstid og nattesøvn, så sådan en weekend her, med døgnvagt, er ikke helt hvad jeg har behov for. Glæder mig ret meget til at kunne sove igennem igen, snart. Eller også har jeg behov for ferie.

Lad mig forresten anbefale Lovefilm.dk. For et par hundrede kroner om måneden (tror jeg) får vi tilsendt 4 film portofrit, fra en ønskeliste, som vi ser, og returnerer i vedlagte frankerede returkuverter. Så kommer der nye film. Det er selvfølgelig ikke biograf-premiere-aktuelle film, men man kan sagtens finde fx IMDB top-et-eller-andet, hvis det er det, man er til, eller ukendte genrefilm. Og man slipper for at stå i kø i den lokale video-biks. Indtil vi får video-on-demand er det her en ret god løsning.


Posted by ole | Permanent link