July 2008 Archives

2008-07-28

Kullen

Så blev det lidt bedre vejr. 30 DEG C sagde biltermometret, da jeg kørte hjem fra Hornbæk i går aftes. Vi sejlede fra Hornbæk kl 10, var på Kullen kl 11, dykkede og solbadede, og var hjemme igen i dykkerborgen ca kl 18. Her er lidt billeder.

Lørdag inviterede Per på sejltur - så Annedorthe, Annedorthes niece Rebekka, og jeg troppede op ved Lynetten kl 14 og så tog vi en herlig picnic på Øresund til Bellevue, hvor vi smed anker, svømmede, spiste chokoladekage, og spillede '31' :-) Billeder er der også.

Søndag aften var jeg i øvrigt i Imperial med drengene og se den nye Batman-film. Den var ret ok.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads, dykning

2008-07-23

BBQ

Det er ikke rigtig sommer i øjeblikket, selvom det vi er i slutningen af juli måned. 20 DEG C og overskyet, er i hvert fald ikke hvad jeg forbinder med sommer. Jo, måske dansk sommer :-(

I aftes var vejret dog fint, og jeg var i dykkerklubben til grill-aften:

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to show pictures, and it should work

Sådan en kulgrill er hyggelig, men det tager altså også en time efter kullene er lagt på, til de har en temperatur hvor man kan grille maden. Og det var faktisk først da vi var færdige ved 22-tiden og ved at pakke sammen, at de var herligt rødglødende. Så er jeg glad for at A.D og jeg har købt en Grandhall Classic 217 gasgrill:

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to show pictures, and it should work

Med fire brændere og en størrelse nok til at vi kan grille helstegt pattegris, burde vores behov være dækket ind... Jeg kan i øvrigt oplyse om, at Grandhall grills ikke kommer med ret meget tilbehør, så man skal selv ud at skaffe gasflaske, regulator, gasslange, og slangeklemmer. Gasflasken købte jeg for 300 DKK i den blå avis (11 kg bpgas), lavtryksregulator og slange hos Lyngby Teknik A/S, og slangeklemmerne for 11 DKK stykket hos en tilfældig værktøjs og maskinhandler på Godthåbsvej. Yeah!


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning

2008-07-18

Så kom der lidt billeder fra mit T1 i Ålesund i slutningen af juni.


Posted by ole | Permanent link

2008-07-17

Droemmetydning

I nat drømte jeg, at jeg sad og spiste frokost eller morgenmad i en vejkant på en klippe eller et bjerg, og pludselig så et stort antal fly og helikoptere komme, inde fra bjerget, og udover kanten, udover havet. Og pludselig begyndte de at styrte ned. Jeg lagde særligt mærke til en af helikopterne, hvor den forreste rotor pludselig gik i stå med det resultat at maskinen styrtdykkede i havet. Vi løb ned ad klipperne, skøjtede og ud langs en mole eller noget der lignede og begyndte at redde folk i land i massevis. De snakkede fransk alle sammen. De fleste kunne gå selv, og jeg ledte dem tilbage langs molen, igennem nogle forhindringer - kravle igennem nogle rør, åbninger, og så op ad den stejle skrænt. Deroppe så jeg, at nogen af de andre, ledte deres gruppe hele den lange vej langs bjergvejen - i stedet for at få dem til at klatre. Så kørte vi væk i nogle veteranbiler. Hvad betyder det?


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning

2008-07-05

Der er jazz-festival i hovedstaden i øjeblikket, så lørdag var Annedorthe og jeg først im Biergarten og høre Deborah Herberg og så i Tivoli hvor Sinne Eeg med Big Band gav koncert. Der blev også tid til først Odinekspressen, så Dæmonen, og slutteligt det Gyldne Tårn. Og en gang belgiske vafler med softice :-)

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to show pictures, and it should work


Posted by ole | Permanent link

2008-07-03

Jeg er vel hjemme fra Ålesund igen. Køreturen gik udramatisk, første etape tirsdag morgen fra Ålesund med ankomst Oslo kl 19. Jeg overnattede hos Fredrik, og lavede svømmeprøve (400 meter på 10 minutter og 15 meter under vandet med tilbageholdt åndedræt) onsdag morgen i Oslo Svømmehal. Og så de sidste 8 timers køretur til DK, hvor jeg ankom ved 16-tiden.. Jeg har ferie de næste par dage.


Posted by ole | Permanent link