May 2008 Archives

2008-05-30

En relativ hård nat med mange vagtopkald, så jeg tager enddu en dag herhjemme for at sove ud. Og så er det pludselig fredag!

Min fantastiske kæreste har i øvrigt skaffet os billetter til Politiken Plus-arrangementet den 7. juni 2008 med Siri Hustvedt og Paul Auster i samtale med Bo Green Jensen og Anita Bay Bundegaard. Wow! Det glæder jeg mig til!

Visitkort eller business cards? Jeg har dem jo alle sammen på linkedin alligevel, så jeg har lige smidt 91 af de små stykker pap ud, de ældste helt tilbage fra 1999, fra samlet 35 forskellige firmaer. Ingen grund til at holde fast i sådanne stykker fortidslevn.


Posted by ole | Permanent link

2008-05-28

Fredag/lørdag var Annedorthes forældre på besøg - og vi så Figaros Bryllup på Gamle Scene. Rigtig god opførsel, men irriterende at vi ikke kunne se overteksterne. Så god er jeg heller ikke til italiensk... Søndag eftermiddag havde jeg en rigtig god sejltur med Sven, Julian, og Annedorthe til Skovshoved i Stærkodderen. Fantastisk godt vejr, og pæn vind på hjemturen, men det var lidt af en bet, at vi fik motorstop i Københavns Havn, og måtte bugseres de sidste 1000 meter hjem. I går tirsdag var jeg med Rune, Sej, og Jophiel ude at dykke ved Amagerstrandpark. 45 minutters bundtid i 13 DEG C varmt vand ..... lækkert! Maksimal dybde var 4 meter, men så måtte jeg også nærmest grave mig ned... Sigten var til gengæld dårlig, vel halvanden meter, og batteripakken til min primærlygte lækkede så batteriet nu er korroderet og ikke særligt kønt. Jeg har skilt det ad, og skyllet det i ferskvand, og tørret det, og er nu ved at prøve at lade det op. Jeg frygter det kommer til at koste et nyt batteri (vi snakker et par tusinde kroner). I dag onsdag holder jeg fri...


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning

2008-05-21

Zones

This is pretty cool stuff, on my solaris 10 laptop:

$ mkfile 2g andromeda
$ mkfile 2g ninja
$ sudo zpool create warhammer mirror /home/ole/andromeda /home/ole/ninja
$ sudo zfs create -o compression=on warhammer/pulp
$ sudo chmod 700 /warhammer/pulp
$ sudo /usr/sbin/zonecfg -z pulp
pulp: No such zone configured
Use 'create' to begin configuring a new zone.
zonecfg:andromeda> create
zonecfg:andromeda> set zonepath=/warhammer/pulp
zonecfg:andromeda> verify
zonecfg:andromeda> commit
zonecfg:andromeda> exit
$ sudo zoneadm -z andromeda install
Preparing to install zone .
Creating list of files to copy from the global zone.
Copying <32959> files to the zone.
Initializing zone product registry.
Determining zone package initialization order.
Preparing to initialize <846> packages on the zone.
Initializing package <607> of <846>: percent complete: 71%
[...]
The file  contains a log of the zone installation.
$ sudo zoneadm -z pulp boot
$ sudo zlogin -C pulp
[Connected to zone 'pulp' console]

Posted by ole | Permanent link | File under: job

2008-05-11

Vi flyttede Aura (katten) til den nye lejlighed, og det var en hjerteskærende oplevelse. Hun kunne absolut ikke lide det. Annedorthe var alene med hende om eftermiddagen, hvor jeg tog årets første tur i Stærkodderen med Per Marker: Ud af havnen og 20 minutters manøvrer ud for Trekroner, og tilbage igen inden det begyndte at blæse op ved 16-tiden. Båden er i fin stand. Per og jeg spiste Tapas på Cafe Kapers (som tidligere hed Gastronova og var ret god), inden vi mødtes med Annedorthe og Rikke foran Imperial biografen lidt før 19 til filmen "...Og det var Danmark" om fodboldlandsholdet i 80'erne og starten af 90'erne. Sjovt tilbageblik, men intet nyskabende, og ingen kommentarer eller fortolkninger. Tilbage i lejligheden var Aura langt mere livlig, og trissede rundt og snusede til møblerne og kiggede ud af vinduerne. Jeg har altid sagt, at den kat var kvik ;-)

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to
show pictures, and it should work

Lejligheden bliver bedre og bedre. I morgen onsdag kommer de fra Lauritz med vores nye spisebord, og jeg forventer vi får vores klædeskab fra Illums engang i starten af næste uge. Men som den er nu, er den allerede absolut beboelig.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2008-05-05

Danmarks befrielsesdag. Thomas og jeg slæbte sejl og tovværk fra loftet på Keplersgade ned i Toyotaen, og fik stuvet det meste på plads i båden. Bommen er monteret, og det eneste vi mangler er at montere storsejlet - så er den sådan set sejlklar, Stærkodderen.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2008-05-04

Søndag, 16 DEG C, solskin og sommeragtigt. Min dykkertur til Langeland blev jo aflyst, så jeg var hjemme til at tage mod den nye lejlighed torsdag middag sammen med Annedorthe. Gulvmanden kom fredag morgen for at oliere gulvet, og lørdag og søndag har vi så brugt på at pakke lejligheder (min er klar - flyttemændene kommer nu på onsdag, Annedorthe flytter på fredag), og gøre rent i den nye lejlighed - vaske vinduer, vaske vægge, støvsuge, lappe huller i væggene, og pletmale.

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to
show pictures, and it should work

Rimeligt trætte begge to, nåede vi dog at bikse et måltid mad sammen lørdag ud af forhåndenværende rester. Lidt overskudsagtig har man lov at være, selv midt i flytterodet.

You don't see this picture? Allow pix.olemichaelsen.dk to
show pictures, and it should work

(Laksefilleter i fad med kartofler, rødbeder, kogt brocholli. Moët & Chandon Champagne. Jordbær til desert.)


Posted by ole | Permanent link | File under: dykning