Far fik repareret begge hjerteklapper her i dag på Skejby sygehus, ved middagstid, og klokken 15:24 ringede mor og fortalte, at operationen var gået godt. Jeg har lige set Drømmespil med Sofie Gråbøl i hovedrollen som gude-datteren der stiger ned på jorden for at lære om menneskenes elendighed. Vi havde vel nok de dårligste pladser man kan forestille sig (men ok, vi købte også først i fredags), og teatret trænger til en opfriskning - eller blot en rengøring! Men opførelsen var der intet i vejen med. Fremragende af alle parter. Går indtil den 27. januar 2008. Skynd jer!
Her til aften klubaften i Aquarius på Østerbro, efterfulgt af den årlige sikkerhedsprøve i Vesterbro Svømmehal. Normalt dykker jeg jo ikke i svømmehallen, jeg svømmer bare, men denne gang krævede det altså at jeg fragtede hele pivtøjet derned - og hjem igen. Jeg blev sidst færdig dernede, og var ved at pille udstyret af, da bademesteren begyndte at slukke lyset i hallen! Jeg er ikke god til at skynde mig med sådan noget. Så hu-hej med bare tæer i skoene ud i bilen (tak fordi nogen gad vente og give mig et lift!) og tilbage til dykkerborgen - og smide tingene ind på tørrerummet. Fik jeg sagt jeg ikke kan lide at være den sidste, og at andre venter på mig? Selve sikkerhedsprøven består af 500 meter svømning, 100 meter rygsvømning, 15 meter svøming på tilbageholdt åndedræt - altsammen noget jeg ikke har problemer med. Så i fuldt udstyr (tørdragt, underdragt, termosokker, vinge, bagplade, regulatorsæt, flaske, kniv, kompas, bottomtimer, ur, smb, 2 spoler, shears, fløjte, wetnotes, HID-lygte, 2 backuplygter, maske - jeg undlod handsker og vådhætte i dagens anledning) almindelig makkeråndning fra den lange slange - også noget jeg mestrer i blinde, men bjærgning af bevidstløs dykker - well, det ser ret nemt ud, men man skal nok øve sig. Jeg havde aldrig prøvet det før. Blev bjærget selv først, og prøvede så at gøre efter, og det var vist lige til øllet. Jeg nåede ikke gennemgang af O2-kufferten, det må blive næste gang.