2007-03-11

Søndag, 12 DEG C, solkin. Stod op kl 8 igen i dag! Hvor er det vildt. Fik vasket cykel (den har stået nede i porten siden november, rimelig snavset...), og kom en tur til Christianshavn, hvor jeg spiste frokost ombord på Stærkodder, med alle luger vidt åbne for at få luftet ud. Det trænger der til. Jeg påmonterede motoren og lod den køre et kvarters tid - uden problemer (og det ser ikke ud til at kølesystemet har lidt frostskader). Forsøgte at lænse en smule, men vi skal nok have fat i en pumpe, eller også bare en to meter slange at bruge som hævert. Hjemme har jeg bagt brød - koldtidshæver pt i køleskabet, og her kl 19 har jeg tænkt mig at gå ind og se oscar-vindende Pan's Labyrint i Grand el Imperial (alt efter hvor der er plads).


Posted by ole | Permanent link | File under: mad