2006-11-21

Ole i Mexico: dag 10. Ingen dykning i dag, da jeg skal flyve i morgen kl 7 fra Cancun (afgang fra PDC 0500...). Forventet ankomst CPH engang torsdag eftermiddag. Jeg er blevet færdig med Murakamis Hardboiled - den var rigtig god, to tilsyneladende parallelle historier der konvergerer mod hinanden og mødes til sidst. Det efterlader mig desværre uden nyt læsestof, og det er skidt, da jeg har 27 timers rejse foran mig i morgen :-( Jeg fandt en boghandel på 0. calle mellem 15. og 20. avenue, måske med 600-700 engelske bøger, men for det første var de ikke opsat i et (for mig) gennemskueligt system (hverken efter titel, forfatter, eller farve - måske efter udgivelsår eller lixtal eller antal sider?), og for det andet var det en gang møg. Jeg fandt een bog jeg gad læse, Franzens Corrections, men den har jeg ligesom læst for relativ nylig, alt andet var pap triviallitteratur! Øv. Så drak jeg et par øl i en liggestol på stranden, og fik endelig afregnet med Divemike (den nye indehaver er Anna fra London): 24 dyk, de 10 første betaler CC-travel for (med i pakken), de 14 sidste inkl 4 på Nitrox og 2 i cenoterne beløb sig til 3700 pesos, 370 USD, eller 1850 DKK, hvilket må siges at være fair. Mit udstyr har hængt til tørre i butikken siden mandag morgen, og det er rimeligt tørt, men lugter af jeg ved ikke hvad. Nu er det pakket ned, så kan jeg kun håbe på at kufferten forsvinder på hjemturen. Det plejer den jo...!

Rovdrift på minibaren og morgenmad beløb sig til 701 pesos.


Posted by ole | Permanent link