July 2006 Archives

2006-07-30

Nå men der var nogen, der ville ud og have en enkelt øl i aftes, efter sejlturen. Så vi startede ca 00:30 med drinks på Oak Room, da de lukkede tog vi på Barcelona, hvor der var ulidelige 50 DEG C eller sådan noget - direkte ulækkert! Understellet var måske lige lavt nok, og Funke ikke meget bedre, men der var vi, til ved 4-tiden. Kl 12 middag i dag sejlede vi for motor til Halvandet, fortøjrede til bøjen ude i indløbet og spiste så is, og svømmede, og plejede tømmermænd, til ved 16-tiden, da det pludselig begyndte at regne. Kinesisk Wok-gryde og Jacobsen Brown Ale på Cafe Luna i Sankt Annæ-gade. Min cykel havde jeg parkeret på Wilders Plads - lige under en stor fed due, der udnyttede de 4 timers fred og ro til at overskide styr, forskærm, gear-betjening, og forlygte.

Her til aften har jeg vasket kulørt og hvidt.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2006-07-29

Ferien blev indledt med brunch i formiddagssolen i Elmegade på the Laundromat Cafe - kl ca 14 sejlede vi fra Lynetten i Pers 33-fods prototype - først for svag nordlig vind til Amagerstrand, men vandet var simpelthen for grumset, så vi gik først for motor (indenbords diesel), og efter lidt tid for sejl for frisk nordvestlig vind syd om møllerne mod Flakfortet. Selv kun med storsejl og fok (deres genua var i stykker) kom vi formentlig op at runde ca 6 knob. Syd for Flakfortet smed vi anker og badede en times tid - stærk vestgående strøm (så man skulle blive i nærheden af båden) og ved 23-24 DEG C varmt vand. Så aftensmad på Flakfortet og pæn vind igen fra nord hjem mod Lynetten, hvor vi var i land kl ca 22. Billeder.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2006-07-28

Så har jeg lige 2 ugers ferie. Min nye cykel kører fint, jeg kan så småt begynde at huske færdselsreglerne igen - værst er det, at jeg savner det overblik jeg har som fodgænger, hvor jeg ingen skrupler har med at gå tværs over et kryds uden at se mig for - jeg ved om der kommer biler eller ej, og om jeg kan nå over. Det mangler jeg endnu som cykellist. Men det er også snart 3 år siden jeg sidst har cyklet. Cyklen er med navdynamo, indvendige gear, og fuld kædekasse - ganske behageligt.

Torsdag spiste jeg wok på Cafe Ketchup i Pilestræde og chokoladekage på Cafe Zirup i Læderstræde.

Onsdag aftensmad på Cafe Luna i Sankt Annæ Gade, efterfølgende Zulu Sommerbio på 10-øren på Amager. Heldigvis godt vejr.


Posted by ole | Permanent link

2006-07-24

Kom fra arbejde relativt tidligt og fik

  1. købt cykel hos PP Cykler i Amagercentret (Kildemoes Classic herre sort/hvid 7 gear),
  2. købt en håndfuld tshirts hos Torben (lokal tøjpusher),
  3. købt gulvtæppe i Illums Bolighus (Fraster 'paperwood', 250 x 300 cm), leveres om 14 dage (jeg har været på jagt efter et gulvtæppe ret længe),
  4. købt Hanif Kureishis essaysamling 'the Word and the Bomb' i Politikens Boghandel, og
  5. givet bænkene på båden endnu et lag olie.
Og klokken er kun lige akkurat 19.

Ps.: Den flinke møbelmand kunne også fortælle at microfiberudgaven (ala Alcantara) af Svanestolen koster 24.000 DKK. Det skal jeg så lige overveje engang.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2006-07-23

Puha. Formentlig pga høj temperatur og fugt i min baglomme holdt min telefon op med at fungere ved 02-tiden i nat. Da jeg kom hjem og kollapsede nåede jeg dog at skille telefon fra batteri og simkort, og den var således tør og brugbar, da jeg vågnede af mig selv her i eftermiddag ved 14-tiden, rimelig tør i munden. Måske skulle jeg skaffe mig et backup-vækkeur, bare i tilfælde af at det skulle ske igen.

Før Jazzhouse var vi på Barbarellah, og før det aftensmad på Cafe Victor i Ny Østergade, og det var jo ikke helt ringe.

Lørdag eftermiddag var på arbejde nogle timer - sidste led af den SAN-migrering, der har skaffet mig natarbejde hver eneste nat den sidste uges tid. Gudskelov overstået nu. Natten til lørdag var vi vistnok også i byen, jeg huske svagt noget med Da Vinci og underdimensioneret air-conditioning men heldigvis kolde fadøl.

Nå, men så i dag søndag er det igen varmt (26 DEG C) og fugtigt og en smule overskyet. Ingen vind, så jeg kom en tur til Chr. havn og fik ryddet op i båden, og gjort rent indvendigt - i tirsdags havde jeg (måske som bekendt) jo 15-20 børnefamilier med ude at sejle (det kom der gode billeder ud af - more to come), og der var brødkrummer og skidt og støv overalt... Jeg fik givet bænkene olie igen - de skal have et halvt dusin gange iflg brugsanvisningen påtrykt dåsen. Jeg kunne ikke få spritblusset til at fungere - men i det mindste er det rent nu. Det virker som om pumpen ikke rigtigt tager fat. Men der står også i vejledningen, at brænderen ikke må efterlades med tryk på - og da det jo nok er over et år siden den sidst blev brugt, kan det være at der er et par ting, der ikke helt er tætte mere.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads, mad

2006-07-22

Umuligt at blive fri for gratisaviser, skriver dr.dk. Skal vi vædde?


Posted by ole | Permanent link

2006-07-17

Fortsat højsommer i DK. Mødtes med Erik, Pernille, og Per kl 1845 og sejlede for jævn nordvestlig vind op langs kysten til Skovshoved, hvor vi spiste en is og kiggede på store både. Tilbage igen - og stik - svag - modvind ind gennem Københavns havn. Så fik vi også øvet stagvendinger. Afmønstring kl 2300.

Billeder her.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2006-07-10

Vi så stativet! Vi rørte ved det. Og Thomas hamrede i frustration på det med hammeren i 5-6 minutter, da vi konstaterede at det ville kræve en skærebrænder at få rammen fra hinanden! Vi glemte det, da vi købte båden i Rungsted i maj, og havnefogeden kontaktede os for et par uger siden og bad os komme at hente det. Det var sådan set planen for i dag - med Lars L som gast - men lod sig ikke gøre. Nogen der vil købe et bådstativ? Selvafhentes i Rungsted havn. Kontakt mig for nærmere detaljer.

Vi tog fra Chrstianshavn kl ca 1630, var ude af havnen kl 17. Var i Rungsted kl 1930 cirka, og brugte så lidt tid på at sparke til stativet. Så spiste vi en burger, og sejlede hjemad kl 20. Kl ca 2300 sejlede vi igennem Kronløbet - vi ville jo gerne spare tid fordi det var mørkt - men så kiggede vi op, og lanternerne virker! Både grøn, rød, og hvid fra mastetoppen!!! Og nu har vi de sidste par måneder altid skyndt os hjem når solen gik ned, fordi vi ikke kunne sejle natsejlads. For satan... Vi pakkede ned på vej ind gennem havnen og var i land og kunne gå fra borde kl 2330.

Hele turen op halvvind, foran for tværs, og bidevind, bagbords halse. Vi indhentede en 28 fods sejlbåd og overhalede ham mellem Vedbæk og Rungsted, enormt spændende og fantastisk tilfredsstillende at overhale ham på læ siden og sætte ham eftertrykkeligt!

Hjemturen startede som rumskødssejlads der gled over i en pæn agten for tværs, halvvind, foran for tværs, styrbords halse - meget behageligt og nemt - ren ferietur. Og smuk solnedgang over københavn - og fuldmåne mellem skorstenene på Refshaleøen.

Super tur. Og den længste jeg har været med til endnu i denne båd. Selvom det nok nogengange ville lette tingene, hvis der kun var én skipper ombord i stedet for to... ;-)

Billeder er der skam også.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2006-07-06

Torsdag, 27 DEG C og svag vind fra sydøst. Sejlede med Niels og Lars L kl 1745 til Amagerstrandpark, hvor vi fortøjrede til en bøje, og drak så et par øl og fik et par dukkerter fra båden (og jeg fik set båden udefra, på tæt hold. Det er første gang siden vi satte den i vandet i maj måned), før vi gik for plat læns tilbage mod Københavns havn. Der var ingen anduvningsmuligheder på Halvandet, så det må de have til gode til en anden gang. Tilbage kl ca 2130, tidsnok til en stor fadøl og en burger på Cafe Luna i Sankt Annæ-gade.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2006-07-05

Var ude at sejle for første gang i knap en måned. Jeg har haft en del vagtuger, og vejret har været dårligt, og så var jeg syg. I går var der så (heller) ingen vind, men Thomas og jeg gik for motor til Halvandet på Refshaleøen og fik en fadøl og en dukkert sammen med 300-andre sommerglade københavnere i beach-party-stemning. Ret hyggeligt og super vejr. Men for fanden... jeg er væk i en måned og de har formået at flække bompresenningen, der er spindelvæv overalt og der er *stadig* ikke sat navn på båden. Til gengæld tomme øldåser og flasker overalt. Tsk tsk tsk.

I dag onsdag var jeg med Anders, Sofie, Thomas etc igen på Halvandet og se semifinalekamp Portugal mod Frankrig. Kl 2330 var der rimeligt mørkt, men fuldt blus på kahytbelysningen gør det jo næsten ud for fungerende lanterner, så vi tog den hjem til Christianshavns kanal i tusmørket alligevel.

Har netop fået mit ITIL Foundation certfikat med posten. Jeg bestod, hurra. 37 rigtige ud af 40 mulige. Det var jo ret godt. Jeg var lidt spændt, fordi to af de fire prøveeksaminer jeg tog, kun var bestået med præcis de nødvendige 65%. Må skynde mig at opdatere mit CV!


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads

2006-07-04

Haha jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine:

ENTER RUN LEVEL (0-6, s or S) [3]:
INIT: Cannot access /var/adm/utmpx, remaining in single user mode.
INIT: SINGLE USER MODE
sulogin: Cannot map /etc/lib/ld.so.1
ENTER RUN LEVEL (0-6, s or S) [3]:s
INIT: SINGLE USER MODE
sulogin: Cannot map /etc/lib/ld.so.1
ENTER RUN LEVEL (0-6, s or S) [3]:0
INIT: Cannot access /var/adm/utmpx, remaining in single user mode.
INIT: SINGLE USER MODE
sulogin: Cannot map /etc/lib/ld.so.1
ENTER RUN LEVEL (0-6, s or S) [3]:
INIT: Cannot access /var/adm/utmpx, remaining in single user mode.
INIT: SINGLE USER MODE
sulogin: Cannot map /etc/lib/ld.so.1
ENTER RUN LEVEL (0-6, s or S) [3]:0

... eller bare gå hjem under dynen.


Posted by ole | Permanent link

2006-07-01

Brunch i super solskin på Prego - ingen mennesker i byen? Er de til Roskildefestival alle sammen?

Lone Frank i Weekendavisen har en artikel om ubevidste fordomme, altså at vi siger, at vi ikke mener, at hvide mennesker er bedre end sorte mennesker, men at vi alligvel ubevidst associerer i den retning. Amerikanske forskere har lavet webbaserede Implicit Association Tests, der kan afsløre hvad man i virkeligheden mener. Velkommen til tankepolitiet! (nej, du har ikke gjort noget forkert, men ubevidst er du latent for det. Du er anholdt!). Prøv selv testen (tager 5 minutter - kræver javascript og flash - men virker i Firefox (på WinXP)).

Implicit Association Test: Black and White Race

Your data suggest little to no automatic preference between European American and African American.

Implicit Association Test: Gender</>

Your data suggest little or no association between Male and Female with CAREER and FAMILY.

Puha. Jeg synes ikke selv jeg er fordomsfuld, og gudskelov havde jeg heller ingen skjulte fordomme (iflg den her test)!


Posted by ole | Permanent link