2006-07-30

Nå men der var nogen, der ville ud og have en enkelt øl i aftes, efter sejlturen. Så vi startede ca 00:30 med drinks på Oak Room, da de lukkede tog vi på Barcelona, hvor der var ulidelige 50 DEG C eller sådan noget - direkte ulækkert! Understellet var måske lige lavt nok, og Funke ikke meget bedre, men der var vi, til ved 4-tiden. Kl 12 middag i dag sejlede vi for motor til Halvandet, fortøjrede til bøjen ude i indløbet og spiste så is, og svømmede, og plejede tømmermænd, til ved 16-tiden, da det pludselig begyndte at regne. Kinesisk Wok-gryde og Jacobsen Brown Ale på Cafe Luna i Sankt Annæ-gade. Min cykel havde jeg parkeret på Wilders Plads - lige under en stor fed due, der udnyttede de 4 timers fred og ro til at overskide styr, forskærm, gear-betjening, og forlygte.

Her til aften har jeg vasket kulørt og hvidt.


Posted by ole | Permanent link | File under: sejlads