Tørt og solrigt, 0 DEG C. I aftes så jeg Lord of War i Empire. I dag købte jeg ind, afleverede tøj til rensning, gik i SATS, og bagte brød (mælk, gær, basillikum, durum, hvede).
Var på Underground og spille terninger med gutterne. Okay beværtning, selvom klientellet var meget ungt. Knap nok 18 år, gætter jeg på. På et tidspunkt blev nogle unge fyre uvenner over bordfodboldspillet, og besluttede at gå udenfor "for at ordne det". Desvære gik den enes venner med, så de endte med at være 4 stykker der stod og slog på den anden. Vi opdagede det pga den lyd det gav, da de bankede hans hoved gentagne gange mod ruden. Så smuttede vi udenfor og fortalte dem at de skulle lade være, hvilket de indså det fornuftige i - og stak så af. Ham, de havde slået på, var fuldstændig groggy og tumlede rundt, blod i hele hovedet. Og nok også en smule fuld. I frostvejr ville han hverken have sin jakke eller med indenfor, han skulle bare have en øl, så var han cool... Yeah right. Unge mennesker nu til dags. Jeg var hjemme kl 0330.