Så er jeg cirka i en tilstand hvor jeg kan se tastaturet igen! Altså, operationen forløb som det beskrives mange steder på nettet. Ikke decideret smertefuldt, men heller ikke behageligt. Den består af to faser, i den første skæres den flap fri, som bliver løftet, og som linsetilpasningen - i anden fase - foregår under. Flapløsningen er ubehagelig fordi de sætter en sugekop-dims fast på øjet, og der er et temmelig kraftigt tryk på øjet i 65 sekunder. Sygeplejersken tæller ned, så man ved hvor mange sekunder man fortsat skal udholde... hmm... følelsen. Begge flapper frigøres i samme omgang (et øje ad gangen dog), og man går så (på det her tidspunkt ser man ikke ret godt!) over i apparat nummer 2, som er selve laseren. Her afdækkes først det ene øje, mens der arbejdes på det andet. Det tager vel 10 minutter med hvert øje, og gør ikke ondt, men er alligvel ubehageligt, fordi instrumenterne kommer så tæt (læs: helt tæt!) på. Laserbehandlingen mærker man ikke - man hører den og lugter den (brændt hornhinde), mest ubehageligt er når kirurgen skriver på øjet - små markeringer som han skal holde sig indenfor når der skal skæres, og efterfølgende når flappen skal "pensles" pænt på plads igen. Derudover hælder de konstant bedøvelse og andre væsker i øjet - det føles som om det spules på/i, og man kan jo hele tiden se direkte op i væskestrålen!
Kudos til operations-teamet, i øvrigt. Super professionelt. 3 sygeplejersker, kirurgen, og en oberservatør fra statens-et-eller-andet. Small-talk, lidt vittige bemærkninger, rolig, koncentreret stemning. Som på samlebånd.
Anyway, jeg kom ud derfra, og sad så lige og sundede mig i 10 minutter (og underholdt Marie, der skulle ind efter mig), og blev så checket af kirurgen igen. Det så fint ud, og jeg blev sendt hjem. Her var problemet så lige at det ikke umiddelbart var til at opdrive en taxa (problemer med metroen mellem Vanløse og Nørreport), så jeg sad nede i receptionen og ventede et kvarters tid. Mens bedøvelsen langsomt fortog sig... Av av av. Cirka halvejs hjemme indså jeg, at jeg nok ville få behov for assistance, og telefonerede til brormand, der lovede at dukke op asap på bopælen. Hjemme tilbragte jeg så en halv time på sofaen, med persiennerne nede, solbriller, og kasketten trukket godt ned i panden! Ved 18-tiden dukkede Jes og Gitte så op, og hjalp med mig at finde ud af hvilke dråber der var tåredråber og hvilke der var antibiotika, og hvor sovepillen var... Så var det blot at klæbe de gennemsigtige plastikdimser på øjnene - som forhindrer mig i at gnide mig i øjnene i søvne - og gå til køjs.
Nu er kl lidt i 8, fredag (og jeg har heldigvis også fri i dag!), og jeg ser fint, og kan tåle dagslys. Synet er stadig sløret og jeg kan derfor ikke gennemskue hvor godt det er - klart bedre end før (uden briller), men mener ikke at (huske at) det er så godt som før, med briller. Det kan tage noget tid, mener jeg de sagde. Kl 9 skal jeg til kontrol på Hamlet igen, så pt slut herfra. Stay tuned.
14:20: På Hamlet konsterede de at jeg har 6/6 på højre øje, og en lille smule svagere på venstre. Jeg ser stadig tingene i en smule røgslør, men både det, og skarpheden på venstre øje, burde blive bedre i løbet af få dage. Jeg skal til kontol igen om 10-12 dage.
Efterfølgende spiste jeg brunch på Cafe Zirup (god, men jeg forstår ikke hvorfor AOK har valgt den til "Byens Bedste"), power-shoppede, gik tur i Kongens Have, og var hjemme kl 1330, hvor rengøringshjælpen i mellemtiden havde gjort lejligheden bebolig igen.