Lørdag, regnvejr. Jeg var i SATS med Brian, og læste ellers Murakamis Kafka on the Shore på sofaen hele dagen. En anelse for overnaturlig til min smag, men det er også det eneste kritikpunkt jeg kan komme på. Meget dyb og meget original - jeg har i hvert fald ikke læst noget lignende. Visse dele kunne jeg endda identificere mig med:
I'll just think about now. About books waiting to be read in the library, machines in the gym I haven't worked out on. Thinking about anything else isn't going to get me anywhere.
Træne, læse, spise, sove...
Det var egentlig den bog, jeg gav Niels i fødselsdagsgave for et par måneder siden - jeg var fræk nok til at låne den af ham med det samme. Nu kan han så få den igen, til selv at læse. Jeg håber han bliver glad for, at jeg undlod at lave æselører i den. Bedste Murakami-bog jeg endnu har læst, er dog stadig Norwegian Wood.
Hvad skal jeg læse nu? Jeg er ikke bange for at læse flere bøger på en gang, og det sker ofte, at jeg starter på en, og lægger den fra mig, for at læse adskillige andre bøger, før jeg færdiggører den første. Det skete eksempelvis med Rushdies Shame, som jeg fandt ret god, men svær. Den tog mig over en måned at blive færdig med. Jeg har 2 stk Jonathan Franzen, en ny Kureishi (Midnight all day), Nick Hornbys nye, og både Americana og the Day Room af Delillo, som jeg gerne vil starte på. Og nogle islandske, portugiske, et par russere, noget Pynchon, en irer, en inder-pakistaner-brite (the Satanic, Haroun, Grimus)... Suk.